Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Udviklingsforløb: Sprint dig til fremtidens sundhedsfaglige løsninger og services

Udviklingsforløb: Sprint dig til fremtidens sundhedsfaglige løsninger og services

26. september 2019

Danish.Care er supporting partner på udviklingsforløb, hvor du har mulighed for at tage på rejse til fremtidens sundhedssektor anno 2050 og sprinte dig til løsningen på din virksomheds fremtidige udfordringer.

CareNet-medlem Københavns Professionshøjskole, D2I – Design to innovate og Dansk Design Center inviterer i samarbejde med Danish.Care til et fremtidsorienteret udviklingsforløb målrettet små og mellemstore virksomheder, der opererer inden for det sundhedsfaglige og velfærdsteknologiske område.

Forandringsforløbet er først og fremmest målrettet virksomheder, som ønsker at imødegå en digitaliseret fremtid proaktivt.

Et udviklingsforløb i to dele

Udviklingsforløbet består af to dele. Første del er en workshop, som finder sted den 23. oktober hos Dansk Design Center. Workshoppen opererer under temaet ”BOXING FUTURE HEALTH”, og på dagen vil din virksomhed blive præsenteret for fire scenarier for sundhed anno 2050. Her får I mulighed for at træde ind i et fremtidsværksted, der vil inspirere jer i udviklingen af nye tilbud og sundhedsløsninger. I et forsøg på at opdage nye markeder og nye forretningspotentialer vil tendenser og trends samt fremtidige teknologier sættes på spidsen, og grænsefladerne mellem det fysiske og det digitale vil udforskes.

I forlængelse af workshoppen vil I indgå i et intensivt udviklingsforløb af en uges varighed under temaet ”SPRINT DIG I FORM TIL FREMTIDEN”. I dette accelereret udviklingsforløb sættes der strøm til jeres udfordring, og nogle af landets dygtigste designere sørger for at føre jer igennem hele udviklingsprocessen. Helt konkret vil et hold medarbejdere fra din virksomhed på fem dage gå fra idé til færdigt koncept. Ud over en brugertestet prototype står din virksomhed efter sprintet med en realistisk handlingsplan, der er tilpasset din virksomheds særlige position, udfordringer og behov.

Oversigt over udviklingsforløbet

DEL 1: BOXING FUTURE HEALTH

23. oktober 2019, kl. 16-21

Dansk Design Center

BLOX, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 2. sal Bryghuspladsen 8, 1437 København K

 

DEL 2: SPRINT DIG I FORM TIL FREMTIDEN

11.-13. samt 21.-22. november

Dansk Design Center

BLOX, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 2. sal 1437 København K

Tilmelding

Det koster 25.000kr. virksomheder at tilmelde sig udviklingsforløbets to dele.

Forløbet har en samlet værdi på 255.000 kr., men pga. offentlige støttemidler er det muligt at tilbyde forløbet til en markant reduceret pris.

Derudover har virk­somheden mulighed for at benytte sig af en gratis voucher til rådgivning til en værdi af 25.000 kr. i forbindelse med sprintet.

Kontakt

Hvis du er nysgerrig på jeres muligheder for at deltage i programmet, eller har spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du kontakte en af følgende kontaktpersoner:

Sidsel Winther, Dansk Design Center, på tlf.: 25 51 82 88

Ann Rasmussen, Københavns Professionshøjskole, på tlf.: 24 29 62 91.

Københavns Professionshøjskole og Danish.Care er medlem af CareNet.

Læs hele invitationen her.