Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Hjemmelavet mad øger livskvaliteten hos plejehjemsbeboere

Hjemmelavet mad øger livskvaliteten hos plejehjemsbeboere

13. marts 2019

Pilotprojekt viser, at frisklavet mad har en stærk indvirkning på livskvaliteten hos plejehjemsbeboere. Ropox A/S, som er medlem af CareNet, har udviklet handicapvenlige køkkenelementer, som skaber øget fleksibilitet og tilgængelighed for plejehjemsbeboere med nedsat funktionsevne.

Mange plejehjemsbeboere har ikke mulighed for at deltage aktivt i madlavning, fordi køkkenerne på plejehjemmene ikke er brugervenlige for ældre med handicap. CEO i Ropox A/S, Tommy Jensen, beskriver, at der er brug for nye løsninger.

- For at plejehjemsbeboerne kan deltage aktivt i madlavningen, er der brug for løsninger, der er tilpasset de ældres fysik. Det kan fx være højdejusterbare køkkenborde eller overskabe, der kan sænkes, så siddende brugere også kan nå indholdet i skabene, skriver han i en opdatering på LinkedIn.

Ropox gør det muligt for plejehjemsbeboere at være aktive i køkkenet
I Ropox A/S har man gennem smarte, teknologiske løsninger skabt et handicapvenligt køkken, der med forskellige funktioner skaber rammerne for, at ældre med nedsat funktionsevne kan deltage i køkkenaktiviteterne.

Det er bl.a. højdejusterbare køkkenskabe, køkkenborde og spiseborde, der gør køkkenelementerne brugervenlige og skaber løsninger hos eksempelvis kørestolsbrugere, som kan tilpasse højden på elementerne efter behov. Ropox har gennem sine smarte løsninger fokuseret på fleksibilitet, tilgængelighed og brugervenlighed – noget der alt sammen skaber muligheder for plejehjemsbeboere med nedsat funktionsevne.

Det er muligt at koble ROPOX løftesystemer på køkkener fra almindelige køkkenleverandører, således man ikke skal gå på kompromis med design i ønsket om at skabe et brugervenligt køkken.

Læs mere om Ropox A/S 

Kilde: Linkedin & Ropox.dk