Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
DoseSystem er nyt medlem af CareNet

DoseSystem er nyt medlem af CareNet

05. december 2018

DoseSystem er et medicinpåmindelse-system med elektronisk kvittering som støtte til borgerne, overblik for plejepersonalet og tryghed for de pårørende

DoseSystem er udbredt i indtil videre fem lande og bruges i næsten halvdelen af de danske kommuner. DoseSystem har flere teknologier – DoseCan, DoseTray og DoseBox.

DoseCan er en medicinhusker til det hele. Den kan rumme dosispakket medicin, doseringsæsker og sideordineret medicin som cremer, plastrer og dråber. I låget er et display som med bip og blik alarmerer borgeren, når det er tid til medicin.

DoseTray er doseringsæsken, alle kan åbne. Mange kender problemet med doseringsæsker, hvor låget kan være svært at få af og på. På DoseTray er låget en integreret del af doseringsæsken og fungerer som et jalousilåg, der kan køres frem og tilbage.

DoseBox er et kombineret doseringsunderlag og medicinskab. Boxen er en materialisering af arbejdsgange, der hjælper sundhedsprofessionelle til at sikre korrekt medicindispensering og hygiejniske standarder.

DoseSystems teknologier hjælper borgere i eget hjem til at tage deres medicin til tiden og blive mere selvhjulpne. DoseSystem hjælper også personale i hjemmeplejen blandt andet med at få et overblik over den medicin, der gives ud, via en app. Det har betydet, at personalet oplever færre utilsigtede hændelser. Endelig bruges DoseSystem også til personale på plejecentre, der med en skærmløsning kan få et bedre overblik. Det eliminerer antallet af fejl og sparer personalet for tid.

- Det er en stor fornøjelse, at vi nu kan byde DoseSystem velkommen i CareNet. Vi har altid haft et godt samarbejde med dem, og det giver derfor rigtig god mening, at DoseSystem nu bliver medlem af CareNet. DoseSystem kommer med en interessant og relevant teknologi, som netop er blevet evalueret i en stor rapport fra Digitaliseringsstyrelsen, og potentialet med teknologien for vores mange kommune-medlemmer er stort, siger netværksleder i CareNet Anders Lyck Fogh-Schultz.

Læs mere 

Billeder