Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Robot serverer vand, bærer vasketøj og følger ældre til frokoststuen

Robot serverer vand, bærer vasketøj og følger ældre til frokoststuen

27. september 2018

Blandt oplægsholderne til ”Velfærdsteknologi anno 2018” var Norbert Krüger, professor ved SDU Robotics, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet. Han fortalte om projektet Smooth, der har til formål at udvikle en servicerobot, som skal støtte personale og ældre på plejehjem.

- Der mangler personale ude på plejehjemmene, konstaterede Norbert Krüger under sit oplæg på ”Velfærdsteknologi anno 2018”.

Derfor skal robotten udvikles, så den er specifikt egnet til plejehjem. Den skal overtage tidskrævende rutineopgaver som at transportere vasketøj, servere vand for ældre og følge de ældre til deres værelser. På den måde frigiver det værdifuld tid fra plejepersonalet, der i stedet kan bruge kvalitetstid med de ældre.

SDU Robotics står i spidsen for projektet, mens at Teknologisk Institut og virksomhederne Robotize og Dictus er partnere på projektet.

Robotten er designet i pingvinstruktur og er høj nok til, at man kan interagere med den, men den ligner stadig en maskine.

- Borgerne skal tænke ”her er en dum maskine, der kan hjælpe dig”, sagde Norbert Krüger på oplægget.

Robotten skal have et avanceret dialogsystem, så den kan indgå i korte dialoger med borgerne og et indbygget kamera, så den kan detektere borgerne og opfatte, når de er trætte eller tørstige. Derudover skal robotten have en løftemekanisme, så den kan bære ting som for eksempel vasketøj og drikkevarer.

Du kan læse mere om SMOOTH-projektet her