I de kommende år vil der blive markant flere plejekrævende ældre, hvilket presser hjemmeplejens ressourcer. For at afværge dette pres har Stevns Kommune indgået et samarbejde med DigiRehab, som tilbyder en digital træningsplatform til træning af ældre i hjemmeplejen.
Ved at følge træningsøvelser, som vises på en iPad, træner borgeren sammen med en medarbejder fra hjemmeplejen to gange om ugen med henblik på at styrke borgeren og gøre dem mere selvhjulpne.
Gruppeleder i Stevns Kommune Anita Bager fortæller i et indslag til Tv2 Øst, at DigiRehab ikke er en besparelse på varme hænder i hjemmeplejen, men at træningen derimod frigiver ressourcer til medarbejderne.
- Det er jo ikke som sådan en spareøvelse, men det er klart, at når der er flere borgere, som bliver selvhjulpne, så vil det selvfølgelig frigive nogle ressourcer. Og vi ved jo på landsplan, at vi alle sammen er afhængige af at få faglært personale, og dem er der ikke nok af. Så det er klart, i og med vi også får flere ældre, at når vi får frigivet nogle ressourcer i forhold til at træne med borgeren, så er vi jo bedre stillet i forhold til de udfordringer, der står, forklarer hun
DigiRehab og Stevns Kommune er begge medlemmer af CareNet. Du kan desuden møde direktør Niels Heuer og salgschef Heidi Birch fra DigiRehab til CareNet-temadag d. 19. juni. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.
Stevns Kommune og DigiRehab er begge medlemmer af CareNet.
Se hele indslaget fra Tv2 Øst om DigiRehab og Stevs Kommune her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.