CareNet går på sommerferie, men vender tilbage med et nyt nyhedsbrev torsdag den 10. august. Indtil da, får du her en status på første del af året samt et overblik over kommende CareNet-events i efterårssæsonen 2023, som du bare ikke må misse.
Den første del af året 2023 går på hæld – og det har været et særdeles spændende halvår i CareNet-regi.
Som afslutning på foråret vil vi i denne artikel benytte muligheden for at ønske jer alle en god sommer, gøre status på foråret og se frem mod et spændende efterår.
Status på foråret 2023
CareNet åbnede året med et par online arrangementer, som siden Danmarks nedlukning under coronapandemien har vist sig ganske værdifuldt for både CareNet, netværkets medlemmer og yderligere deltagere. Og her mødte det digitale alternativ til vores velkendte temadage igen stor interesse og tilslutning.
Allerede i januar måned inviterede CareNet indenfor til et CareNet-Webinar om moderne velfærdsteknologi til styring af den daglige kommunikation og dokumentation for alle. Omkring 50 deltagere var mødt op til en spændende time om læse- og skriveteknologien, IntoWords, og hvordan denne letter arbejdsgange og processer på sundheds, - omsorgs, - og skoleområdet i de danske kommuner. Her blev der blandt andet sat fokus på tosprogede ansatte og ansatte med dysleksi eller læse- og skriveudfordringer.
Dernæst fulgte i starten af marts måned endnu et CareNet-Webinar. Denne gang om, hvordan man undgår, at velfærdsteknologi ender i skuffen. Til dette webinar var også på den gode side af 50 personer på plads bag skærmene til en række spændende oplæg, der gav indsigt i, hvilke værktøjer man kan bruge for at fastholde en ny teknologi, når først hvedebrødsdagene (implementeringen) er ovre.
Besøg CareNet Digital og gå på opdagelse i en masse spændende webinarer her
Efter en række CareNet Digital-arrangementer i første kvartal af 2023 kunne vi i maj måned afholde vores første temadag i år. Det skete på Health & Rehab-messen i Bella Center Copenhagen. Her blev der sat fokus på, hvordan vi giver de varme hænder og store hjerter mere plads ved hjælp af inddragelse af velfærdsteknologi i et udfordret sundhedssystem. I samme forbindelse blev der afholdt en spændende paneldebat, hvor det centrale spørgsmål var; Er velfærdsteknologi et hjælpemiddel eller en ressource? Læs mere om dette her.
Slutteligt blev foråret afsluttet med en CareNet-Konference, hvor der blev sat fokus på sociale robotter og sansestimulerende teknologier. Her blev de forskellige teknologiers potentiale til både at aflaste personalet og give øget livskvalitet og tryghed hos borgerne gået i sømmene, mens der blev set nærmere på, hvad de konkrete erfaringer siger i forhold til, hvordan man skal anvende dem i praksis? Læs meget mere om konferencen her.
Netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, ser tilbage på foråret med stor tilfredshed.
- Jeg har været rigtig godt tilfreds med foråret 2023. CareNets digitale format er fortsat i udvikling og møder stor tilslutning, og det viser os, at det fortsat er et initiativ, der skaber en reel værdi for vores medlemmer. Derfor er det selvfølgelig også et koncept vi ønsker at fortsætte med og videreudvikle på i fremtiden, fortæller han og fortsætter:
- Samtidig har vi også haft stor tilslutning til de fysiske arrangementer, der foreløbigt har været i løbet af 2023. Fysiske temadage, messer og konferencer skaber naturligvis andre muligheder i vores arbejde og er medvirkende til, at vores deltagere i højere grad kan netværke, videndele og lade sig inspirere, end det er muligt digitalt. Derfor ser jeg vekselvirkningen mellem de to koncepter som en ideel løsning, som vi hos CareNet også har tænkt os at fortsætte med at gøre brug af fremover.
Ser frem mod efteråret
Efter sommerferien har vi hos CareNet allerede planlagt flere spændende events, som vi glæder os til at byde velkommen til. Samtidig er yderligere events fortsat i støbeskeen.
Efterårets højdepunkt bliver som vanligt den store konference for Velfærdsteknologi anno 2023, som både informerer og inspirerer dig om et væld af emner inden for sundheds- og velfærdsteknologiområdet. Vi ser frem til et travlt og spændende efterår.
På vegne af alle bag CareNet ønskes I en rigtig god og varm sommer. Vi glæder os til at se jer igen, når CareNet åbner op for en spændende efterårssæson!
Få et udpluk af CareNet-events for efterårssæsonen herunder (Flere er på vej)
1. CareNet Temadag – Brandsikring i pleje- og omsorgssektoren (23. august 2023)
Hvordan kan en god strategi være med til at øge brandsikkerheden i de danske hjem samt i pleje- og omsorgssektoren? Hvordan sikrer vi god brandforebyggelse? Og hvordan sørger vi bedst for, at private borgere såvel som vores sundhedspersonale er klædt på til at tackle situationen, hvis der opstår brand med personskade til følge?
Spørgsmålene er mange, når det kommer til brandsikkerhed. Og ovenstående er blot nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret, når CareNet – i samarbejde med Videnscenter for Velfærdsteknologi og Danish Fire Laboratories – åbner op for en spændende Temadag den 23. august i Svendborg.
På Temadagen har vi rustet os med nogle af branchens eksperter på området, som alle vil komme med deres knowhow inden for emnet. Derudover vil Danish Fire Laboratories supplere med konkrete demonstrationer af brandforebyggende tiltag på de dertil indrettede faciliteter.
Store dele af temadagen, hvad angår oplægsholdere og bidragsydere generelt, er allerede på plads.
Hvor: Danish Fire Laboratories, Svalbardvej 13, 5700 Svendborg
Hvornår: 23. august 2023 kl. 09.30 – 16.00
2. CareNet Digital-Webinar – Nye multifunktionelle løsninger til plejen og hospitaler (21. september 2023)
Den 21. september er det tid til efterårets første CareNet Digital-arrangement. Her har vi allieret os med de to medlemmer, Alcyon og ByLink, som skal hjælpe til at sæte fokus på en af de helt store tendenser i sundhedssektoren, nemlig de multifunktionelle produkter.
Alcyon og ByLink arbejder blandt andet med multifunktionelle borde, der, på hver deres måde, kombinerer flere funktioner. På webinaret møder du Maja Gro Lilsig (Alcyon) og Line Bluhme (ByLink), som vil give deltagerne et indblik i tankerne og processerne bag produkterne og om deres funktioner og anvendelsesmuligheder.
Derudover får deltagerne også lejlighed til at møde nogle af de sundhedsfaglige, der har været med i ideudviklingen, som vil bidrage med egne erfaringer og ideer til alle de sammenhænge, hvor multifunktionelle borde giver nye muligheder.
Hvor: Teams - online
Hvornår: 21. september 2023 13:00 - 14:30
3. Konference – Velfærdsteknologi anno 2023
CareNet inviterer til en dag i sundheds- og velfærdsteknologiens tegn til den nationale konference for Velfærdsteknologi anno 2023, som vi afholder den 10. oktober 2023 i Odense Congress Center (OCC). Det sker i samarbejde med brancheforeningen Danish.Care og Teknologisk Institut.
Temaet for årets konference er sundheds- og velfærdsteknologi, der gør en forskel i et sundhedsvæsen under massive udfordringer.
Konferencen tilbyder som altid et fagligt inspirationskatalog med de nyeste bud på, hvordan sundheds- og velfærdsteknologi gør en forskel og er med til at modernisere og løfte vores fælles velfærd. Konferencen inddeles i tre spor, hvor; SPOR 1 sætter fokus på implementering - fra test til idriftsættelse i kommuner og regioner - i både en dansk og international kontekst, SPOR 2 sætter fokus på sundhedsteknologi - når teknologien løser sundhedsproblemer og forbedrer livskvalitet og SPOR 3 sætter fokus på New CareTech - et kig i teknologiens krystalkugle om morgendagens beyond state-of-the-art-løsninger.
Derudover er et stort udstillingsområde, hvor du kan lade dig inspirere af diverse interessante og nytænkende teknologier, allerede ved at blive stablet på benene.
Vi har allerede fastlagt dele af programmet, men der er stadig meget mere i vente.
Hvor: Odense Congress Center (OCC)
Hvornår: 10. oktober 2023 fra 08:00 - 16:00
Læs mere og tilmeld dig med Early Bird-rabat her
4. CareNet Temadag – 10 Gode Cases - Velfærdsteknologi i de danske kommuner (29. november 2023)
Vær med når CareNet i samarbejde med medlem Videnscenter for Velfærdsteknologi afholder temadag d. 29. november 2023 under overskriften: 10 gode cases: Velfærdsteknologi i de danske kommuner.
Dagens program vil præsentere en lang række cases med fokus på implementering fra kommuner, regioner og hospitalsområdet på tværs af Danmark.
Underoverskriften for temadagen er: vidensdeling og best practice, så det er oplagt, at din/jeres case har format til at inspirere både deltagere på dagen samt velfærdsteknologi-kollegaer fra hele landet.
De valgte cases til dagen vil omhandle implementeringsprojekter, hvor en løsning eller teknologi er kommet i godt i drift, men det er også interessant at italesætte udfordringer og tilpasninger undervejs i processen. Det er her, hvor vi lærer af hinanden.
Store dele af programmet er allerede fastlagt.
Hvor: Videnscenter for Velfærdsteknologi / Østdanmark - SOSU H Brøndby, Brøndby Møllevej 4, 2605 Brøndby
Hvornår: 29. november 2023 09:00 - 16:00
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.