Konsulent Knud Damgaard Andersen fra Ældre- og Handicapforvaltningen kommer og fortæller om Odense Kommunes nye demensstrategi. Strategien hviler på, og ligger i forlængelse af ÆHF, som en Rehabiliterende Forvaltning. Alle metoder og faglige tilgange understøtter det, at borgeren ses som en ligeværdig samarbejdspartner.
Forvaltningen understøtter borgerens ønsker og drømme, på baggrund af et stærkt tværfagligt samarbejde, og med udgangspunkt i mål og delmål, som bedst muligt hjælper borgeren på vej.
Strategien har tre fokusområder:
1) Livet i byen - det demensvenlige samfund: Odense har siden 2016 arbejdet med at blive mere demensvenlig.
Det sker fx i samarbejde med borgere med demens og deres familier, med frivillige, erhvervsliv, servicefag, andre offentlige institutioner.
Som en del af indsatsen uddannes demensvenner og demensven-instruktører. Der er pt ca 2500 demensvenner, i alt fra busselskaber til apoteker og folkeskoler. Målet er at mindske eller fjerne barrierer, så livet med demens længst muligt kan ligne livet før sygdommen mest muligt.
2) Livet med demens i egen bolig: på et tidspunkt i et demensforløb får de fleste brug for støtte fra kommunen. Her er der forskellige tilbud til personer med demens og deres familier, men disse kan både udvikles og styrkes. Et eksempel er at den tidlige indsats nu også har forskningsbaserede tilbud om fysisk træning, kombineret med socialt og kognitivt stimulerende aktiviteter i mindre grupper.
3) Livet i plejeboligen: når livet med demens fører til plejebolig for de mange, så skal indsatsen på plejecentrene også være stærk på demensområdet. Det handler om at sikre ensartethed i valg af metoder og faglige tilgange, og fx have fokus på stærke tværfaglige samarbejdsformer og møder, blandt andet for at forebygge udadreagerende adfærd.
Desuden fortælles om andre aktuelle tiltag, herunder samarbejdet mellem fynske kommuner og uddannelsesinstitutioner om et udviklingscenter for demens.
Temadagen byder også på andre spændende oplæg såsomstimulationsmulighederi den tidlige fase af demensudvikling, kognitive teknologier,registrering af adfærd/aktiviteter og bevægelsesmønstrehos demente og til sidst, hvordan vi uddanner personalet bedst muligt til at hjælpe de demente borgere.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.