4 tilgangsvinkler til oplevelsesorienteret pleje af borgere med demens

I takt med, at flere og flere borgere bliver ældre, stiger antallet af borgere med demens. Og dem skal vi hjælpe. Derfor giver CareNet-medlem, Qwiek, her sit bud på 4 tilgangsvinkler til oplevelsesorienteret pleje af demente borgere.

Oplevelsesorienteret pleje er en fællesbetegnelse for almindeligt anvendte tilgangsvinkler i plejen for mennesker med demens. En type af pleje, som tager hensyn til borgerens individuelle behov og begrænsninger. Sådan starter Peter Isaksen, Sales Manager hos Qwieks danske afdeling.

Ifølge ham er hovedessensen af oplevelsesorienteret pleje, at borgerens oplevelse er i centrum. Derfor tager plejen hensyn til det individuelle behov, hvorved en negativ oplevelse, for eksempel i en plejesituation, der giver stress, så vidt muligt forsøges omsat til en positiv oplevelse.

- Oplevelsesorienteret pleje skal skræddersyes til borgerens individuelle behov, forbedre sociale kontakter og mindske misforstået adfærd. Ved hjælp af den rette behandling og tilgang, uanset om det kombineres med teknologi eller ej, kan borgerens livskvalitet forbedres eller forblive på samme niveau gennem oplevelsesorienteret pleje, fortæller Peter Isaksen.

Herunder deler Peter Isaksen ud af Qwieks 4 tilgangsvinkler til oplevelsesorienteret pleje af borgere med demens.

Tilgangsvinkel 1: Stimuler alle sanser med snoezelen

Første punkt på listen er stimulering af alle borgerens sanser med snoezelen. Snoezelen er en kombination af de hollandske ord for snuse og døs, og er en af de ældste former for oplevelsesorienteret pleje.

- Formålet med snoezelen er at stimulere alle sanser gennem lyd, lys, lugt og berøring. På den måde kommer der flere stimuli ind, der giver afspænding og distraktion, hvilket mindsker uro og misforstået adfærd, fortæller Peter Isaksen.

Snoezelen foregår ofte ved at flytte borgeren til et særligt indrettet sanserum, hvor forskellige materialer, der stimulerer sanserne, kombineres. I dag er det også muligt at bruge mobil snoezelen i dit eget værelse eller miljø med produkter, hvilket CareNet tidligere har delt viden om i nyhedsbrevet.

Læs mere om brugen af mobil snoezel via Qwiek.up her.

Tilgangsvinkel 2: At kunne selv

Næste punkt på listen handler om borgerens selvstændighed. Ifølge Peter Isaksen kan der nemlig hurtigt opstå en følelse af indlæggelse, når man ender på et plejehjem med demens og bliver plejeafhængig.

Denne følelse opstår ofte, fordi man ender i et andet (pleje)miljø, hvor man skal tilpasse sig regler og livsstil, og hvor ukendte mennesker, plejere og medbeboere bliver en del af ens dagligdag, hvilket kan forårsage stor forvirring.

- Personalet er der selvfølgelig for at yde pleje, men vores opfordring er, at man skal prøve at lade folk stole på deres egne evner, når muligheden er der. Lade dem gøre så meget som muligt selv, så du bliver ved med at stimulere dem kognitivt, fysisk og socialt, fortæller Peter Isaksen.

Tilgangsvinkel 3: Med validering, accept og respekt for borgeren

Den tredje tilgangsvinkel handler om borgerens selvtillid, identitet og selvværd.

- Validering er en metode til at kommunikere med desorienterede ældre mennesker og støtte dem til at genoprette deres selvtillid, identitet og selvværd. Grundlaget for validering er at acceptere og respektere personen med demens, fortæller Peter Isaksen.

Han påpeger blandt andet, at plejepersonalet bør indleve sig i oplevelsen af den demensramte ved at lytte nøje, se, følge øjenkontakt og forstå kroppens signaler. Det er vigtigt, at denne persons oplevelse og følelser bekræftes (valideres). Det er også vigtigt, at plejepersonalet ikke er fordømmende, men har fokus på borgerens normer og værdier.

- I plejen af borgere med demens bør der være fokus på valideringsmaksimer som; konfronter ikke, kommander ikke, argumenter ikke med personen, kritiser ikke og ignorer ikke følelser. Her er det en fordel at lære baggrunden for en borgers livshistorie at kende, hvorfor et samarbejde med borgerens pårørende ofte kan være fordelagtigt og afgørende, fortæller Peter Isaksen.

Tilgangsvinkel 4: Reminiscens genopliver positive minder

Den sidste tilgangsvinkel handler om at indhente eller præsentere minder. Dette involverer at indhente positivt bearbejdede begivenheder fra borgerens fortid.

- Reminiscens giver plejepersonalet eller de pårørende et arbejdsredskab til at øge interaktionen og kommunikationsniveauet. Ved at se på gamle billeder fra egen fortid, arbejde med gamle genstande eller lytte til genkendelig musik, giver du borgeren en positiv følelse, fortæller Peter Isaksen og fortsætter:

- For at lære en borgers livshistorie er et samarbejde med familie ofte afgørende. Familien kan med fordel lave en livsbog eller samle billeder, der fokuserer på de smukkeste og vigtigste øjeblikke i borgerens liv. Er der ingen eller vanskelig kontakt med den nærmeste familie, kan du som plejer eksempelvis bruge genkendelige billeder, fotos og genstande til at afgøre, om du selv kan identificere borgerens interesser.

Her henviser Peter Isaksen til, at man blandt andet kan bruge Qwiek.up til at lave et personligt modul med en almindelig USB-nøgle eller et livshistoriemodul fra Qwiek, hvor man, på struktureret vis, kan arbejde med den enkelte borgers livshistorie.

Udover ovenstående tilgangsmetoder er der også andre metoder som, musikterapi og aromaterapi, der kan indgå i den oplevelsesorienterede pleje.

Læs mere om Qwiek.up og Qwieks livshistoriemodul her.

Qwiek er medlem af CareNet.