Det kan være en udfordring at få viden om, nøjagtigt hvordan en person med demens egentlig går og har det. Derfor har virksomheden BRANE specialiseret sig i at måle menneskets døgnrytme, som er en indikator for den overordnede trivsel. Det gør de med deres service, der går under navnet DEMOS-10.
Men hvordan virker det, og hvilken værdi kan den skabe for borgeren med demens og for plejepersonalet?
Det kan du høre mere om den 28. maj, når Christina Rathleff, ergoterapeut og projektleder i demensteamet i Billund Kommune, fortæller om sine erfaringer med DEMOS-10, og om hvordan døgnrytmemåling giver ny viden om beboernes trivsel.
Herefter vil Jens Branebjerg, administrerende direktør i BRANE, give en introduktion til DEMOS-10 og døgnrytmer, og vise eksempler på målte døgnrytmeforstyrrelser.
Du kan læse mere og tilmelde dig webinaret her.
Om DEMOS-10
Det lille DEMOS-10-sensorplaster placeres på ryggen af borgere med demens, og giver data om aktiviteter døgnet rundt. Data kan f.eks. hjælpe borgerne til bedre søvn, der giver ro i de vågne timer. Sensorplasteret er så lille, at borgeren ikke føler sig generet. De optagne data gør det muligt at kortlægge en profil over borgerens sansebearbejdning, adfærd, udfordringer og ressourcer.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.