CareNet og Teknologisk Institut afholder webinar om VTV-modellen den 11. juni kl. 10.30-12.00. Her vil du blandt andet kunne høre Troels Oliver Vilms Pedersen, Programchef i Teknologisk Institut, og Lone Gaedt, formand for tænketanken TeknoEtik, som vil give dig en introduktion til eller genopfriskning af, hvordan du kan arbejde med VTV-modellen i din organisation.
- Hvis man gerne vil høste nogen af de gevinster, vi ved, der er ved at implementere teknologi på en given arbejdsplads, er det vigtigt, at man bruger de rigtige redskaber til at målrette sin indsats og evaluere undervejs, fortæller Troels Oliver Vilms.
- Derfor har vi udarbejdet en model, der sørger for, at du er godt klædt på til at maksimere udbyttet af at arbejde med velfærdsteknologi, tilføjer han.
VTV-modellen, som er et værktøj til evaluering af velfærdsteknologi, bygger på en valideret helhedsvurdering af en given velfærdsteknologis potentiale. Modellen er løbende blevet uddybet og forfinet, og den har vundet stadig større udbredelse i både praksis og uddannelse på social- og sundhedsområdet.
Troels har sammen med kollegaen Lone udviklet modellen baseret på flere års erfaring med at arbejde med afprøvnings- og implementeringsprojekter af teknologi i ældreplejen.
Derfor er VTV-modellen værd at kende
Konkrete VTV-vurderinger kan give myndigheder og driftsorganisationer på sundheds- og velfærdsområdet viden om, hvordan konkrete velfærdsteknologier kan indgå i og bidrage til løsningen af forskellige velfærdsopgaver. Derudover belyser modellen, hvorvidt velfærdsteknologierne kan være ressourcefrigørende, hvordan de konkret kan anvendes, hvilke potentialer de har, hvor de kan implementeres, og hvilke behov de dækker.
VTV-modellen kan også belyse fordele og ulemper ved velfærdsteknologierne samt bidrage med vigtige analyser, vurderinger, konklusioner og evt. anbefalinger, når der skal tages beslutning om at indkøbe og implementere velfærdsteknologi.
Du kan tilmelde dig webinaret her.
Program
10.30
Velkomst
V. Anders Lyck Fogh-Schultz, netværksleder i CareNet
10.35 – 10.45
Hvorfor VTV?
V. Troels Oliver Vilms Pedersen, Programchef i Teknologisk Institut.
Hvad er idéen med VTV, og hvorfor kunne man overveje at lave en VTV-analyse?
10.45 – 11.15
VTV – Hvad er det, og hvordan bruger man modellen?
V. Lone Gaedt, formand for tænketanken TeknoEtik.
De fire og otte parametre – hvordan kan man bruge modellen konkret i praksis? Hvilken viden kan en VTV-analyse give, og hvad siger den ikke noget om?
11.15 – 11.20
Næste skridt – hvordan kommer man videre med VTV?
V. Troels Oliver Vilms Pedersen, Programchef i Teknologisk Institut.
Hvordan vurderer man, om det er værd at gå videre med en VTV-analyse i egen praksis, og hvilken hjælp kan man få til opgaven?
11.20-12.00
Tid til spørgsmål
V. Troels Oliver Vilms Pedersen, Programchef i Teknologisk Institut, og Lone Gaedt, formand for tænketanken TeknoEtik.
Praktisk information
Tid: 11. juni kl. 10.30-12.00
Arrangør: CareNet - Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi og Teknologisk Institut.
Pris for CareNet-medlemmer: Gratis.
Pris for ikke-medlemmer: 250 kroner eksklusiv moms.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.