29

.

August

2019

VR muliggør effektiv efteruddannelse af plejepersonale i KOL-symptomer

Åte VR og MTIC er i gang med et pilotprojekt, der skal træne sundhedsfagligt personale i at kende KOL-patienters symptomer. Træningen forgår i en virtuel verden, hvor virtual reality gør det muligt for personalet at træne besøg hos borgere med KOL.

Ved hjælp af VR-briller kan det sundhedsfaglige personale træde ind i en virtuel verden og opleve scenarier, hvor de kan erfare symptomer og øve lindring. Det sker uden bekymringer ogriscisi, fordi personalet ikke skal tænke på konsekvenser fra den virkelige verden, hvis de laver fejl.

VR sparer ressourcer

Anja Hald, Senior Project Manager i foreningen MTIC, fortæller til Business Insights, at pilotprojektet indtil videre tyder på, at der er penge at spare ved at efteruddanne personale med virtual reality.

- Forskningen viser, at helt op til 85 procent af læringsindsatsen på traditionelle kurser eller efteruddannelsesforløb er spildt. Det vil sige, at transferværdien – den del af det lærte, som bliver husket og anvendt i dagligdagen – kun er 10-15 ­procent. Og rapporter indikerer, at transferværdien på VR-undervisning kan være mellem 85-90 procent, siger hun.

Mulighed for individuel træning

Én af årsagerne til, at virtual reality er en effektiv lærings- og træningsmetode, er ifølge Anja Hald, at den virtuelle verden giver nye muligheder for at skræddersy scenarier til den enkelte afdeling og den enkelte plejemedarbejder.

- One size doesn’t fit all. VR kan meget hurtigere ændres til forskellige læringsrum, og vi ved jo, at individet lærer på forskellige måder. Her tyder VR på at være en hurtigere knap at skrue på, hvis man vil lave fleksibel efteruddannelse og videreuddannelse, siger hun.

Læs mere her.

Kilde: businessinsights.dk

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.