Mange taler om velfærd, men ingen har tilsyneladende rigtig styr på, hvad det er, og ikke mindst hvad, hvordan og af hvem velfærden leveres til danskerne.
Ifølge eksperterne er den danske velfærdsmodel baseret på først at skabe en velfærdsstat, der udvikler systemer, love og regler, for dermed at skabe rammerne for et stærkt velfærdssamfund. I øjeblikket sejler det for både stat og samfund.
Derfor starter DenOffentlige.dk nu en ny debat om velfærds-danmark. Om hvad vi vil med velfærdsmodellen, og hvilket formål den skal opfylde. Hvilken rolle staten skal spille i forhold til civilsamfundet - og omvendt. Om hvad velfærdsmodellen består af, og hvad den måske hellere skulle bestå af. Hvem der leverer hvad og på hvilke vilkår. Men også hvem den skal være der for og hvordan. Hvad kan og skal borgerne, og hvad kan og skal de ikke forvente. Om velfærd alene er noget offentligt eller om det også handler om nærmiljøet, den måde institutionerne er indrettet og organiseret på, den måde arbejdspladserne agerer på, når medarbejdere har brug for hjælp og en række andre lignende spørgsmål.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.