Gense CareNet-Webinaret, hvor Sander Lorell fra Næstved Kommune og Claus Ipsen fra Teton.ai dykker ned i teknologi til intelligent monitorering, samt hvilken forskel teknologien kan gøre i forhold til at frigive arbejdskraft.
Fra starten af 2024 gik det løs med det nye CareNet-initiativ, Månedens arbejdskraftfrigørende teknologi.
Måned efter måned tilføjer CareNet et nyt webinar i kalenderen, hvor deltagerne kan dykke ned i en række forskellige teknologier, der hver især har bevist sine evner til at frigøre tid og arbejdskraft – ressourcer der i stedet kan bruges på den nære pleje og omsorg.
Det syvende webinar i rækken løb af stablen den 23. september, hvor Sander Lorell, sundhedskonsulent i Næstved Kommune, og Claus Ipsen, Commercial Director hos Teton.ai, var værter ved en faglig time under overskriften; Teton.ai – Intelligent monitorering.
På webinaret tog Sander Lorell og Claus Ipsen deltagerne med ind sundhedspersonalet i Næstved Kommunes daglige arbejde. Tidligere på året indgik Næstved Kommune og Teton.ai, hvad de beskriver som den største AI-infrastrukturaftale i dansk kommunal-historie, hvilket betyder at parterne i samarbejde har arbejdet på at udrulle løsningen, Teton One, på alle plejehjem i kommunen – samt hos mange af kommunens beboere i hjemmeplejen.
Intelligent monitorering ved hjælp af kunstig intelligens fylder derfor en del i kommunen. Selve løsningen, som også blev uddybet på webinaret, fungerer ved, at en lille sensor placeres i boligen hos den enkelte borger. Sensorens observationer omsættes til tekst og animation i en app på personalets enheder, hvorfor personalet hurtigt kan sætte ind, hvis en beboer er i fare for eksempelvis at falde ud af sengen, skade sig selv eller har urolige nætter.
Hør mere om erfaringerne med udrulning af teknologien i Næstved Kommune, brugen af teknologien, og hvordan teknologien i det hele taget fungerer i videoen i denne artikel, hvor du kan gense hele webinaret
Gense de andre webinarer fra webinarrækken om Månedens arbejdskraftfrigørende teknologi
- CareNet-Webinar: Virtuelle tilsyn ved hjælp af AI
v. Ulrik Rokkedal Therkildsen, Human Bytes – afholdt den 21. februar 2024
- CareNet-Webinar: Medicinrobotter frigiver arbejdskraft og gør borgerne mere selvhjulpne
v. Hanne Hansen-Nord, Specific Care, og Camilla Winther Jensen, Aalborg Kommune – afholdt den 18. marts 2024
- CareNet-Webinar: Implementering er nøglen til at frigøre ressourcer med digital hjemmetræning (Tekniske problemer – vi arbejder på sagen)
v. DigiRehab og Brønderslev Kommune - afholdt 25. april 2024
- CareNet-Webinar: Uafhængige blesensorers store og ukendte potentiale
v. Anne Cordel, produktchef ved Wear&Care, og Sofie Kristine Sylvester Hyldahl, centersygeplejerske ved det demensvenlige plejehjem Nyvang i Randers Kommune – afholdt den 24. maj 2024
- CareNet-Webinar: Læse- og skriveteknologi til styrket effektivitet og kommunikation i sundhedsvæsenet
v. Kent Ravn, erhvervskonsulent ved Wizkids, og Laura Holm Bondegaard, SOSU-assistent i Vejle Kommune - afholdt den 17. juni 2024
- CareNet Webinar: WARD - den intelligente sengestue
v. Pernille Nygaard Wigell, sygeplejerske og clinical implementation specialist ved WARD 24/7, og Ulrik Rokkedal Therkildsen, CEO & Partner i Human Bytes
Bonuswebinar
- CareNet-Bonuswebinar: Hverdagens teknologier rummer store muligheder
v. Morten Jacobsen, teknologikonsulent ved Kommunikationscentret i Hillerød Kommune – afholdt den 27. maj 2024
- CareNet-Bonuswebinar: Kunstig intelligens til optimering af ruteplanlægning i hjemmeplejen
v. Thobias Aggerholm fra PlanMate AI – afholdt den 04. september 2024
Deltag i arrangementet
PRAKTISK INFORMATION
Webinarrække om Månedens Arbejdskraftfrigørende Teknologi
Webinarrækken om månedens arbejdskraftfrigørende teknologi planlægges løbende. Følg med i CareNets event-kalender, hvor de enkelte webinarer slås op.
Priser:
CareNet-medlemmer: Gratis
Ikke-medlemmer: 2.995 kroner pr. person eksklusiv moms (For de kommende 12 måneder).
Tilmelder du dig som ikke-medlem, vil vi kontakte dig med henblik på deltagelse mod betaling eller medlemskab af CareNet.
Medlemskab af CareNet omfatter alle webinarer samt alle øvrige medlemstilbud for alle i din organisation. Læs mere om medlemskab hos CareNet her
Tilmelding:
Via linket tilmelder du dig webinarrækken for de næste 12 måneder. Webinarrækken indeholder i alt 12 webinarer årligt. Hver gang et nyt webinar i rækken programsættes, tilmeldes du automatisk og modtager en kalenderinvitation med et Teams-link til det enkelte webinar.
Det er ikke bindende at deltage i alle webinarer, og du kan blot acceptere eller afslå den enkelte invitation. Hvert webinar vil vare cirka 45 minutter.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.