Ved årsskiftet havde Viborg Kommunes hjemme- og sygepleje leveret 50.000 skærmbesøg i løbet af to år hos i alt 321 borgere. Dermed er Viborg Kommune den kommune i landet, der har gennemført det mest omfattende storskala-projekt, når det drejer sig om virtuel hjemme- og sygepleje.
Virtuelle besøg som supplement er en succes
Virtuel hjemme- og sygepleje supplerer de almindelige hjemmeplejebesøg, f.eks. hjælp til at tage medicin, hjælp til at skabe struktur i hverdagen, opfølgende samtaler og trygheds-samtaler med kronikere og uhelbredeligt syge og deres pårørende.
Brugerne nævner bla., at fordelene er, at de oplever at få besøg til tiden, høj kvalitet i samtalerne, mere ro og større grad af selvbestemmelse i kontakten med Kommunen.
Personalet oplever også, at skærmbesøgene er en succes. Der er mindre spildtid på landevejene, og der er mulighed for at få kontakt med borgere, som har behov for hjælp, men ikke har ønsket at få besøg i deres hjem.
Nye patientgrupper kommer til
Viborg Kommune udvikler hele tiden med nye målgrupper og nye kontaktformer. I efteråret 2015 gennemførte man et delprojekt sammen med Lungemedicinsk afdeling på Regionshospital Viborg for de hårdest ramte KOL-patienter, som blev udskrevet med en skærm og en selvbehandlingsplan. I øjeblikket afprøver Kommunen en app, som gør det muligt for personalet i hjemme- og sygeplejen at foretage opkald fra mobile enheder som Ipads.
Baggrund
Viborg Kommune begyndte at arbejde med virtuel hjemme- og sygepleje i 2013 med et pilotprojekt, der afprøvede både aftalte, faste virtuelle besøg og akutte opkald fra borgerne.
På baggrund af de gode erfaringer fra pilotprojektet har Kommunen indgået en aftale med firmaet Viewcare om et flerårligt forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskningsdelen leveres af Aalborg Universitet i samarbejde med IT-universitet i København.
–Jeg glæder mig over, at Viborg kommune er med helt i front med at afprøve velfærdsteknologiske løsninger til glæde for borgerne. Med de virtuelle besøg fra hjemme- og sygeplejen skaber vi både mere tryghed for borgerne og er med til at sikre, at skatteborgernes penge bliver brugt bedst muligt.For det kræver investeringer og nye måder at løse opgaver på, så vi også på længere sigt har råd til at fastholde den kommunale velfærd, siger formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune, Mette Nielsen.
Yderligere oplysninger: Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Mette Nielsen, tlf. 61 37 29 28, mail: mxn@viborg.dk og udviklings- og implementeringskonsulent, Jette Hede Skytte, tlf. 87 87 66 65, mail: jhe@viborg.dk
Viborg Kommune er medlem af CareNet.
Billedtekst:
Viborg Kommune har nu rundet 50.000 virtuelle besøg fra hjemme- og sygeplejen. Opkaldene kan foregå som her, hvor sygeplejerske Jette Andersen ringer op fra en af hjemmeplejens biler.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.