20

.

July

2012

Velkommen til to nye medlemmer

Det er således en fornøjelse at kunne byde velkommen til Københavns Erhvervsakademi, afdelingen for ledelse og efteruddannelse, og Udviklingspartnerskabet Gribskov Kommune, der bringer netværket op på 49 medlemmer.

Københavns Erhvervsakademi (KEA) har netop fået til opgave af Undervisningsministeriet at udvikle en efteruddannelse på akademiniveau i, hvordan man implementerer nye teknologier i velfærdssektoren. Uddannelsen vil primært have fokus på de organisatoriske og psykologiske aspekter ved at indføre nye teknologier og give deltagerne forudsætninger for at forstå og vurdere de aktuelle teknologier. KEA's deltagelse i netværket vil bidrage til netværket med ny viden om velfærdsteknologiens uddannelsesmæssige aspekter og åbne op for, at netværkets samlede viden og erfaringer forankres i en ny og spændende uddannelse på området.

Udviklingspartnerskabet på ældreområdet i Gribskov Kommune er et nyt spændende offentligt-privat partnerskab (OPP) bestående af repræsentanter fra Gribskov Kommune, Aleris, Attendo og PlejeGribskov, som drives af Foreningen Momentum.

Udviklingspartnerskabet arbejder med udgangspunkt i, at velfærdsteknologi først og fremmest skal bidrage til at skabe en bedre kvalitet i ældreplejen ved at frigøre menneskelige ressourcer, optimere arbejdsgangene og aflaste medarbejderne fysisk. Konkret arbejder partnerskabet med velfærdsteknologien i projektet "Plads til forskelle", der har til formål at sætte spot på ældres forskellige behov og deres evner og lyst til at være selvhjulpne. Det bliver interessant at høre om erfaringerne med partnerskabets videre arbejde.

Endnu engang velkommen til begge!

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.