20

.

July

2012

Velfærdsteknologisk overblik – del 1

Brancher og andet i rask udvikling har ofte så megen fart på, at overblikket går tabt i slipstrømmen. Velfærdsteknologiområdet har haft fart på de seneste år, og projekterne popper stadig op hurtigere end paddehatte, så det er sin sag at navigere i den rigtige retning i mængden af nye projekter, myndigheder, støtteydere, brugerorganisationer og andre interessenter på feltet.

Denne udfordring har en af de førnævnte interessenter, CareNet-medlemmet det offentligt-private Udviklingspartnerskabet Gribskov Kommune, taget op. I den 23 sider lange rapport "Velfærdsteknologi i Danmark" fortæller partnerskabet meget faktuelt om projekter og initiativer i Danmark, deres formål samt partnerne og støtteyderne bag projekterne. Rapporten er både en intro til den nye og grønne interessent på velfærdsteknologi samt de mere garvede, der vil vide mere og eventuelt søge nye teknologier, informationer eller samarbejdspartnere.

Læs rapporten her: Velfærdsteknologi i Danmark (193 KB)

Udviklingspartnerskabet består af Aleris, Attendo, PlejeGribskov og Gribskov Kommune og faciliteres af foreningen Momentum.

Læs mere på www.udviklingspartnerskabet.dk

I morgen tager partnerskabet os ud i verden med sin rapport om velfærdsteknologi på verdensplan, der så bliver anden og sidste del af det velfærdsteknologiske overblik i denne omgang.

Rapporterne er gode eksempler på CareNets erklærede formål og ønske om at være centrum for vidensopsamling, -deling og -formidling. Til det formål er alle typer for lignende input i form af rapporter, artikler og andet fagligt materiale meget velkomment til gavn for alle netværkets medlemmer.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.