Velfærdsteknologi skal supplere varme hænder i sundhedssektoren

I 2029 er det anslået, at vi som samfund vil mangle 40.000 sosu-ansatte. Nu afsætter regeringen 425 millioner kroner til at ansætte 1000 yderligere sosu-assistenter, der nok desværre ikke findes. Ifølge netværksleder i CareNet og chefkonsulent for velfærdsteknologi i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, kan velfærdsteknologien være en del af løsningen på manglen af varme hænder i fremtiden

Siden 2015 er antallet af ansøgere på social- og sundhedsuddannelser faldet med omtrent 40 procent. Nu sættes 425 millioner kroner af til at ansætte 1000 flere sosu-medarbejdere. I 2022 og 2023 stiger det årlige beløb til 450 millioner kroner, hvorefter beløbet i 2024 sættes op til 500 millioner kroner årligt.

Sådan lyder en del af den velfærdsaftale, som regeringen og dens støttepartier præsenterede på et pressemøde lørdag den 5. december 2020. Aftalen er en del af den kommende finanslov.

Løser ikke problemerne

Ifølge fagforbundet FOAs udtalelser til TV2 løser de 1000 flere ansatte ikke alle problemerne, da det stadig kræver en særlig indsats for at tiltrække flere medarbejdere til området. Der mangler hænder i sundhedssektoren i dag, og det bliver kun værre i fremtiden, hvis udviklingen ikke vendes.

I dag findes der omkring 95.000 beskæftigede social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og de seneste år er der i gennemsnit blevet uddannet 5500 årligt, viser tal fra Kommunernes Landsforening.

For at opretholde det nuværende niveau i takt med, at antallet af ældre stiger, skal man op på 8500 uddannede hvert år.

FOA anslår, at der i 2029 vil komme til at mangle 40.000 sosu-ansatte. Derudover er antallet af ansøgere efter erhvervsuddannelsesreformen i 2015 faldet med omtrent 40 procent, viser en opgørelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra i år.

Må kigge andre veje

Ifølge netværksleder i CareNet og chefkonsulent for velfærdsteknologi i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, er teknologi inden for sundhedsområdet en mulig vej at gå, da velfærdsteknologi kan være et supplement til de manglende varme hænder.

- Jeg forstår bekymringen, når det kommer til manglen på varme hænder i fremtiden. Ser man på udviklingen de seneste fem år, står det klart, at der må tænkes alternativt og nyt, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

- Ser man på det velfærdsteknologiske område – specielt under corona-pandemien – er teknologi på velfærdsområdet i rivende udvikling. Jeg er overbevist om, at velfærdsteknologi kan kompensere og bidrage positivt til den offentlige serviceproduktion nu og i fremtiden.

CareNet kunne for et par uger siden i samarbejde med Danish.Care og Teknologisk Institut for fjerde år i træk præsentere undersøgelsen af danske kommuners anvendelse af velfærdsteknologi. En undersøgelse, der blandt andet viste en vedvarende og let stigende erkendelse af velfærdsteknologiens nødvendighed for at kunne fastholde velfærdsniveauet i de danske kommuner.

Forretningsleder ved Teknologisk Institut, Birgitte Østergård Sørensen udtaler til CareNet:

- Det er interessant at se den vedvarende og let stigende erkendelse af velfærdsteknologiens nødvendighed for at kunne fastholde velfærdsniveauet i de danske kommuner. Undersøgelsen viser desuden en øget åbenhed over for teknologi på sundhedsområdet blandt medarbejderne, hvilket indikerer, at velfærdsteknologi kommer til at spille en væsentlig rolle på sundhedsområdet i fremtiden, siger Birgitte Østergård Sørensen og fortsætter:

- Derudover viser besvarelserne, at der stadig er et stort potentiale at indfri på det velfærdsteknologiske område i kommunerne, idet de fleste respondenter forventer en stigning i indsatsen på det velfærdsteknologiske område i kommunerne i fremtiden.

Velfærdsteknologi som supplement

Ifølge Birgitte Østergård Sørensen findes der mange eksempler på, hvordan velfærdsteknologien som supplement til den gængse pleje kan gå ind og bidrage på velfærdsområdet.

- Blesensorer viser, hvornår borgeren trænger til et bleskift, så ressourcerne benyttes effektivt. Robotstøvsugeren aflaster sundhedsmedarbejderne og giver tid til mere borgernære opgaver. Der findes mange eksempler på, hvordan velfærdsteknologi kan give en mere effektiv og fokuseret pleje af borgerne, fortæller Birgitte Østergård Sørensen og uddyber:

- Corona-krisen har lært os, at det faktisk kan betale sig at implementere borgernære løsninger i forhold til driften ude i kommunerne, og at den enkelte borger kan blive mere selvhjulpen – det viser velfærdsteknologiens værd.

Anders Lyck Fogh-Schultz arbejder til daglig med blandt andet at holde hånden under nye velfærdsteknologiske startup-virksomheder på tværs af Danmark, som forsøger at skabe den bedst mulige pleje for landets borgere og de bedst mulige arbejdsbetingelser for medarbejderne i plejesektoren.

- Corona-pandemien har vist os, at teknologi kan gå ind og supplere på for eksempel sundheds- og ældreområdet, når den menneskelige kontakt og dermed smitterisikoen skal mindskes. Dermed har forløbet i 2020 vist os, at velfærdsteknologi har potentiale til at aflaste sundhedssektoren – om det gælder mindre menneskelig kontakt ved pandemier eller mangel på varme hænder. Velfærdsteknologi og hjælpemidler kan skabe grobund for optimisme, selvom sektoren i fremtiden vil mangle varme hænder, forklarer Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

- Rundt om i landet oplever jeg, at teknologivirksomhederne blomstrer frem, og den innovationskraft har vores samfund brug for på sundhedsområdet. Vi har brug for nye innovative løsninger, der kan sikre det danske velfærdssamfund fremover. Vi skal videndele på tværs af kommunale grænser, sætte spot på gode velfærdsteknologiske løsninger, der kun bliver bedre ved, at vi ser på effekt og gevinstrealiseringer undervejs. I dette samarbejde med offentlige aktører, finder vi i fællesskab frem til de bedst mulige løsninger, som understøtter den fælles velfærd. Det handler i bund og grund om, hvad der i sidste ende kan hjælpe landets borgere mest.

- Det handler ikke om, at vi skal erstatte menneskelig kontakt med teknologi, da borgerne selvfølgelig har brug for menneskelig omsorg og nødvendig pleje. Derimod skal teknologien aflaste frontmedarbejderne og være et supplement til plejen, så de varme hænder, der er på sundhedsområdet i fremtiden, kan varetage og fokusere plejen på de fagområder, hvor plejen hjælper mest, og hvor teknologien kan gøre en forskel for den enkelte borger, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.

En undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care viser, at over 90 procent af landets kommuner mener, at velfærdsteknologi vil være et særligt indsatsområde i de kommende år.

Derfor vil CareNet i starten af det nye år præsentere et dybdegående teknologioverblik over teknologier, som kan supplere på velfærdsområdet i en tid præget af knappe fagressourcer, og derved frigive medarbejderressourcer i plejen, for dem, der har de største behov.