Velfærdsteknologi får central plads i regeringens velfærdsreform

Regeringens nye velfærdsreform ’Danmark kan mere III’ sætter blandt andet fokus på hjælp og værdighed i hverdagen gennem øget brug af velfærdsteknologi.

Bedre uddannelser og mere velfærd.

Det er i fokus i regeringens nye velfærdsreform ’Danmark kan mere III’, som skal være med til at sætte de danske kommuner fri på ét af de store velfærdsområder; Dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.

Det fremgår i en nyhed, udsendt af Statsministeriet, Finansministeriet, Social- og Ældreministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, mandag den 26. september på Regeringen.dk.

Velfærdsteknologi i fokus

Med udspillet tager regeringen fat i nogle af de udfordringer, der kommer til at præge velfærdssamfundet i fremtiden. Regeringen præsenterer i reformudspillet otte hovedpunkter for fremtidige indsatser – og her er velfærdsteknologi ét af flere fokuspunkter.

Punktet i regeringens velfærdsreform, der omhandler velfærdsteknologi, kaldes ’Hjælp og værdighed i hverdagen gennem øget brug af velfærdsteknologi’. I reformudspillet skriver regeringen:

Øget brug af velfærdsteknologi kan bidrage til, at den ældre borger kan blive mere fri, få mere værdighed og bliver mere selvhjulpen i hverdagen. Det kan give en højere livskvalitet. Samtidig kan det frigøre tid til nærvær og omsorg for den ældre.

De enkelte velfærdsteknologiske tiltag

På Erhvervsministeriets hjemmeside uddybes de enkelte fokuspunkter vedrørende fremtidige velfærdsteknologiske indsatser. Der er opstillet i alt seks punkter:

Her vil man blandt andet oprette et nationalt partnerskab for velfærdsteknologi mellem regeringen, KL, Danske Regioner, Ældresagen, FOA, CO-PI, den danske branche for velfærdsteknologi og andre centrale aktører. Det sker med formålet om at skabe en fælles platform og en styrket koordinering af indsatsen for velfærdsteknologi i den nære sundheds- og ældresektor.

Derudover vil man udpege tre såkaldte ’Frontløberkommuner’, som skal arbejde innovativt med at implementere nye og større velfærdsteknologier i ældreplejen i samarbejde med udbydere af velfærdsteknologi. ’Frontløberkommunerne’ skal vise vejen for andre kommuner i forhold til, hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan løfte kvalitet for borgere og medarbejdere i ældreplejen. Der afsættes godt 30 millioner kroner til initiativet.

Samtidig afsættes godt 50 millioner kroner til idriftsættelse og udbredelse af større modne velfærdsteknologier på ældreområdet, som blandt andet kan anvendes til indkøb af teknologi, hjælp til at implementere velfærdsteknologier, frikøb af medarbejdere til at understøtte implementeringen og teknologioplæring af borgere og medarbejdere, så teknologierne kommer i drift.

Regeringen vil ydermere opstarte et nyt forløb på alle landets SOSU-skoler, som har særligt fokus på forståelsen og anvendelsen af velfærdsteknologi, mens SOSU-skolernes videnscentre for velfærdsteknologi i Øst/Vest får til opgave at understøtte implementering og drift af velfærdsteknologi på tværs af landets kommuner i form af vejledning og støtte af kommuner, plejehjem og andre driftsherrer i anvendelsen af velfærdsteknologi. Til formålet afsættes godt 15 millioner kroner om året til initiativet i perioden 2023-2026.

Gode velfærdsteknologiske fremtidsperspektiver

Dermed kan vi se frem til øget fokus på CareNets kerneområde som Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi. Og den nyhed er noget der vækker glæde hos netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz:

- Det er rigtig positivt, at regeringen nu for alvor sætter fokus på at frigøre de danske kommuner fra de bureaukratiske lænker og ikke mindst styrke brugen og udbredelsen af velfærdsteknologiske løsninger, som jo er CareNets entydige mission, fortæller han.

Han påpeger dog, at der stadig findes flere barrierer for udbredelsen af velfærdsteknologi. Manglende ledelsesfokus og mangel på ressourcer ude i frontlinjen er blot nogle af de udfordringer, man møder ude i virkeligheden, fortæller han.

- Det skal vi stadig overkomme (barriererne red.), hvis vi vil indfri velfærdsteknologiens fulde potentialer – og derfor er det da også centralt i regeringens udspil, at man blandt andet vil udpege tre frontløberkommuner til at gå forrest og gøre sig konkrete erfaringer samt oprette et nationalt partnerskab for velfærdsteknologi til at sætte skub i implementeringen af velfærdsteknologi, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz.

Overordnet set glæder netværkslederen sig dog over udspillet, som han håber, kan skabe den ønskede effekt på sigt.

- Jeg ser store perspektiver i udspillet. Flere velfærdsteknologiske hjælpemidler har gennem tiden vist, at de kan gøre en reel forskel i velfærdslandskabet og være med til at løse en række af de aktuelle udfordringer. Det er altså bevist, at velfærdsteknologi kan spille en vigtig rolle – og derfor er det også vigtigt, at velfærdsteknologi sættes under skærpet fokus, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

- Der er utroligt mange gevinster at hente ved brugen af velfærdsteknologi i sundheds- og velfærdssektoren – ældre borgere bliver mere selvstændige og får mere livskvalitet, mens personalet får mere tid til nærvær, omsorg og får et generelt bedre arbejdsmiljø, for bare at nævne nogle eksempler. Derfor hilser vi i CareNet reformudspillet velkommen og ser frem til at bidrage så meget som muligt til udspillet fremover, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.

Du kan dykke ned i hele regeringens reformudspil, ’Danmark kan mere III: Bedre uddannelser og mere velfærd’, her.