Velfærdsteknologi anno 2024 samlede 215 personer med en fælles passion for løsninger til fremtidens velfærdssystem

Inspiration, videndeling, netværk og fuld fokus på arbejdskraftfrigørende teknologi. Den årligt tilbagevendende konference for Velfærdsteknologi anno 2024 samlede i år 215 personer med en fælles interesse i at sikre kvaliteten af fremtidens danske velfærdssamfund ved hjælp af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.

Scenen var sat, og klokken 09:30 torsdag den 03. oktober 2024 tog direktør i Danish.Care, Morten Rasmussen, ordet.

Sammen med journalist og moderator Nynne Bjerre Christensen kunne han byde en samlet skarre på 215 personer velkommen til konferencen for Velfærdsteknologi anno 2024.

- De seneste mange år har flere velfærdsteknologier bevist sig derude. Velfærdsteknologi er superrelevant, men vi mangler fortsat at brænde igennem ude i det brede samfund. Hvorfor er det sådan? Dét er det helt store spørgsmål, og det er dét vi rigtig gerne vil ændre på. I dag er en rigtig god anledning til det, lød det indledningsvist fra scenen.

Og så var dagen ellers skudt i gang.  

Friske tal – velfærdsteknologien i de danske kommuner

Efter den korte velkomst kunne forretningsleder hos Teknologisk Institut, Birgitte Østergård Sørensen, præsentere nogle af de centrale resultater fra årets store kommunesurvey.

Undersøgelsen, som hvert år udformes af CareNet, Teknologisk Institut og Danish.Care, belyser udbredelsen og brugen af velfærdsteknologi i de danske kommuner, og i år blev undersøgelsen besvaret af 80 ud af 98 danske kommuner.  

Af de 80 kommuner gør samtlige – altså 100 procent – sig overvejelser omkring, at de kommer til at mangle personale i fremtiden.  

I den forbindelse ser 96,2 procent teknologi som en del af løsningen, samtidig med at 97,6 procent mener, at succesfuld anvendelse af velfærdsteknologi er vigtig for at opretholde det kommunale velfærdsniveau.

Læs mere om kommunesurveyen her

Implementeringens udfordringer

En af højdespringerne, når det kommer til barrierer for udbredelsen af velfærdsteknologi, er – ikke overraskende – implementering i praksis.

Mere end halvdelen af de danske kommuner, som besvarede undersøgelsen, peger på, at implementering er en reel udfordring, og derfor var det også meget passende, at Anna Marie Lassen tog ordet kort efter til den første af dagens to keynote speaks.

Anna Marie Lassen er forsker og ekspert i implementering af velfærdsteknologi, lektor og Ph.d. ved Professionshøjskolen UCN. På konferencen satte hun fokus på den seneste forskning inden for implementering af velfærdsteknologi – og her var det i særdeleshed arbejdet med velfærdsteknologi som en konkret ydelse, der var det centrale omdrejningspunkt.

- Vi begynder at se, at man rundt om i de danske kommuner prøver på at skabe nogle ydelser med specifikke teknologier – altså hvor ydelse og teknologi kobles sammen i ét. Spørgsmålet er så, hvordan vi gør det? Hvordan bygger vi det op, så det giver mening? Én af løsningerne kan være at skabe fokuserede velfærdsteknologi-teams – også kaldet e-teams eller e-distrikter, fortalte hun og fortsatte:

- Ved at arbejde i e-teams – bestående af fagpersonale med forskellige professionsbaggrunde – kan man systematisere og udbrede anvendelsen af digitale og teknologiske løsninger i langt højere grad. Det er godt, for det er i sidste ende noget, der kan udbrede brugen af velfærdsteknologi markant og på den måde være med til at understøtte borgernes selvstændighed og frigøre medarbejderressourcer.

Fokus på den enkeltes behov

Et gennemgående tema på Velfærdsteknologi anno 2024 var også selve behovet. Flere gange lød det fra scenen, at implementering og udbredelse af velfærdsteknologi skal ske med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Det var også et centralt omdrejningspunkt i dagens anden keynote speak, som Dorthe Bjerremand Erichsen stod for. Som jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen satte hun fokus på de ældres behov og på den forskellighed, der findes blandt ældre – ligesom det gælder for alle andre i samfundet.

Hendes overordnede spørgsmål handlede om, hvordan vi får ældre med på rejsen med velfærdsteknologi – alle de ældre. Og én af hendes vigtigste pointer var, at man skal se på behovet for den enkelte. Man kan ikke skære alle over en kam, når man skal se på nye løsninger, der skal styrke velfærden og livskvaliteten.

- Ældre er lige så forskellige som alle os andre – nogen er vokset op helt uden teknologi, og derfor er de skeptiske, forskrækkede eller småbange for teknologierne. Men dem skal der stadig være et alternativ til. Man skal lave en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov. Løsningerne skal give velfærd for den enkelte. En stor del af arbejdet med velfærdsteknologi – som det også gælder for så eget andet – handler om tryghed. Hvis borgeren er tryg ved teknologien og tryg ved, at de får hjælp, hvis teknologien fejler, så er de fleste ældre faktisk åbne for teknologiske løsninger.

Afsluttende paneldebat

Årets konference sluttede med en tænketank.  

Her deltog fire skarpe debattører i form af Dorthe Bjerremand Erichsen, som er jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen, Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, Jannik Topgaard Zeuthen, som er Head of Policy & Partnerships hos Health Tech Hub Copenhagen, samt Rikke Struve, pårørende-ekspert, direktør hos Futurecare og founder af Pårørendeklubben.

Temaet var; hvordan kan vi løse fremtidens udfordringer på sundheds- og velfærdsområdet?

Her satte både Jannik Topgaard Zeuthen og Ivan Kjær Lauridsen fokus på de rammer, der i dag er for arbejdet med velfærdsteknologi i de danske kommuner. Begge påpegede, at der i dag er rigtig mange barrierer – det gælder blandt andet, når det kommer til det juridiske og økonomiske.

Rammerne er dog noget, som sundhedsstrukturkommissionen og sundhedsreformen skal forsøge at ændre på. Problemet er bare, at begge har et meget langt sigte, hvilket skaber store udfordringer for de mange teknologier, der kan gøre en forskel nu.

- Man skal ikke se velfærdsteknologi som noget isoleret. Den skal ikke kun implementeres for at spare arbejdskraft eller for økonomiens skyld. Det skal være en inkluderet ting – og det besværliggør de nuværende rammer i den danske sundhedssektor. Derfor må vi gå andre veje. Nogen kommuner og hospitaler er lykkedes i højere grad end andre med implementering og udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger. Det skal vi bruge til noget. Vi skal skabe strukturer, hvor man også måler succes på, hvor meget man hjælper sine nabokommuner. Vi skal pulje alle de kloge hoveder sammen i et team – på tværs af kommuner – for på den måde at skabe løsninger – og udbrede dem i langt højere grad, lød det fra Jannik Topgaard Zeuthen, som blev bakket op af Ivan Kjær Lauridsen:  

- Det ville generelt være rart, hvis man kunne gå mere fælles – alle kommuner. Hvis vores jurist godkender noget, er det ikke sikkert, at juristen i Næstved gør det samme – og det bremser en del. Det ville være nemmere, hvis det, der gjaldt hos os, også gælder i alle andre kommuner. På den måde kan vi løse ting sammen, tage inspiration og genbruge hinandens løsninger i egen kontekst.

Både Dorthe Bjerremand Erichsen og Rikke Struve bakkede ligeledes op om ovenstående. Deres primære fokus var på henholdsvis de ældre borgere i samfundet og de pårørende i bred forstand. Værdien af et tættere samarbejde på tværs af landet om velfærdsteknologi giver mening, men igen skal det også bringes ned på et borgerniveau, før noget sættes i drift.

- Det er individuelt, hvordan det skal gøres – og hvad der er bedst for den enkelte. Det gælder for pårørende, det gælder for ældre, der har brug for pleje, og for de tredje og fjerde. Der skal individuel vurdering til hver gang. På den måde kan vi skabe værdi med velfærdsteknologi. Vi skal se det som en helhed, se menneskene bag – og ikke kun teknologien, sluttede Rikke Struve.

Ud over de mange oplæg på konferencen, der var inddelt i tre forskellige spor, kunne omkring 30 udstillere præsentere de nyeste teknologiske fremskridt inden for både dansk og international velfærdsteknologi.

Stor tilfredshed hos CareNets netværksleder

Chefkonsulent i Danish.Care og netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, var efter afholdelsen af Velfærdsteknologi anno 2024 godt tilfreds med dagen.

- Jeg vil starte med at sige tak for en forrygende dag i sundheds- og velfærdsteknologiens tegn. Lige nu står vi i en meget spændende tid, og fremtidens sundhedsvæsen er ved at blive indrettet. Her må og skal vi have velfærdsteknologien med som en vigtig spiller – det er der simpelthen brug for, hvis velfærdsniveauet skal fastholdes. Derfor er mødet mellem interessenter på området, som konferencen tilbyder, vigtigere end nogensinde.

- I mine øjne var Velfærdsteknologi anno 2024 en stor succes, og det var dejligt at mærke begejstringen og den konstante summen rundt om på konferencearealet. Jeg håber, at dagen tjente som vigtig inspiration for deltagerne, og at alle kunne gå hjem med noget nyt i rygsækken. Både når det kommer til indblik i nye, relevante velfærdsteknologier, der kan gøre en forskel, men også når det kommer til nye måder at implementere på. Det er så givende at kunne netværke og lade sig inspirere af andre. Det har vi brug for, og det er mit klare indtryk, at den årlige konference for velfærdsteknologi er en vigtig spiller her, slutter netværkslederen.

Velfærdsteknologi anno 2025 afholdes den 01. oktober 2025 i Odense Congress Center.

SAVE THE DATE!