27

.

April

2021

Velfærdsteknologi anno 2021

Hos CareNet er nedtællingen til årets helt store begivenhed inden for velfærdsteknologi begyndt: Konferencen for Velfærdsteknologi anno 2021, som finder sted den 14. september 2021.

Tilmeld dig Velfærdsteknologi anno 2021 her

I sidste uge afholdt CareNet Digital MasterClass’en, Velfærdsteknologi anno 202X, som både samlede op på forrige års konferenceprogram og fungerede som trædesten frem mod dette års store konference, Velfærdsteknologi anno 2021. Konferencen finder sted den 14. september 2021 i Odense Congress Center (OCC), så sæt kryds i kalenderen.

Her sætter CareNet endnu en gang velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen i samarbejde med brancheforeningen Danish.Care og Teknologisk Institut. Det overordnede tema for konferencen bliver løsninger, der kan kompensere og supplere på sundheds- og velfærdsområdet i Danmark.

Færre hænder – mere omsorg – med teknologien som hjælpemiddel

Temaet for den kommende konference viser tilbage til CareNet, Danish.Care og Teknologisk Instituts undersøgelse af danske kommuners anvendelse af velfærdsteknologi fra 2020. Undersøgelsen viste en vedvarende og let stigende erkendelse af velfærdsteknologiens nødvendighed for at kunne fastholde velfærdsniveauet i de danske kommuner. Dette skyldes blandt andet den forventede mangel på varme hænder i fremtiden, som FOA anslår til at være omkring 40.000 social- og sundhedsansatte i 2029.

Et år med corona har for mange kommuner været et springbræt til implementering af velfærdsteknologi og større anvendelse af allerede implementerede løsninger.

Til at indfri potentialet i anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne er det nødvendigt at uddanne social- og sundhedsansatte i velfærdsteknologi. Dertil er det afgørende at kortlægge, hvor det giver mening at bringe velfærdsteknologi i spil som supplement til social- og sundhedsansatte.

CareNet vil derfor – i samarbejde med brancheforeningen Danish.Care og Teknologisk Institut – sætte spot på disse problemstillinger til årets konference, Velfærdsteknologi anno 2021.

Det komplette program vil løbende blive offentliggjort her.

Derfor skal du deltage

Lyt til inspirerende oplæg om 'best practice', nye tendenser og redskaber til at overvinde implementeringens udfordringer.

Oplev state-of-the-art inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler, når branchen udstiller de mest innovative løsninger.

Tag et kig ind i den teknologiske krystalkugle, når vi ser nærmere på morgendagens hjælpemidler og velfærdsteknologier.

Stil spørgsmål, del erfaring og netværk med Danmarks førende fag- og branchefolk inden for velfærdsteknologi.

Få svar fra forskellige eksperter, når vi stiller spørgsmålene...

Chefkonsulent i Danish.Care og netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, ser frem mod konferencen og glæder sig over, at det endelig ser ud til, at vi kan mødes igen om velfærdsteknologien:

- Med konferencen til september håber og tror jeg på, at vi mødes fysisk. Alle sejl er sat, og vi arbejder netop nu med et stærkt fagligt program, der vil forny alles interesse i hjælpemidler og velfærdsteknologi. Tilmeld dig bare med det samme. Det bliver godt at mødes igen i Odense 14. september, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz.

Læs mere om Velfærdsteknologi anno 2021 og tilmeld dig her

Direkte tilmeldingslink

Deltagerprofil

Konferencen er for alle – kommuner, regioner og foreninger samt producenter og leverandører, der arbejder med eller har interesse for det velfærdsteknologiske felt og hjælpemidler.

Priser:

Standard - 2.995 kroner ex. moms (early bird-pris på 2.520 kroner ex. moms, hvis man tilmelder sig før 30. juni)

CareNet-medlem og/eller Danish.Care-medlem - 2.520 kroner ex. moms (early bird-pris på 2.045 kroner ex. moms, hvis man tilmelder sig før 30. juni)

Der vil ligeledes være rabat til studerende fra universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Kontakt i denne forbindelse netværksleder hos CareNet og chefkonsulent hos Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, som koordinerer fællestilmelding af studerende på alfs@danish.care. Bemærk: Tilladelse fra studiested er nødvendig inden tilmelding.

Tilmeld dig konferencen her.

Bliv udstiller – med Early Bird rabat

Bliv udstiller til Velfærdsteknologi anno 2021, og vis dine løsninger frem for de danske aktører på velfærdsområdet.

Vi præsenterer i år et udstillingsareal, der ligger integreret med både plenum- og forplejningsområdet, og som giver rig mulighed for dialog med konferencens deltagere.

Prisen pr. kvadratmeter er kr. 1.625 og inkluderer 1 ståbord, 1 barstol, strømtilslutning samt forplejning til 1 person pr. stand. Som udgangspunkt er standene moduler af 6, 9 eller 18 m2. Priserne er ex. moms.

Early bird-rabat: 15% ved booking af stand inden d. 30. juni 2021.

Tilmeldingsfrist: 15. august 2021, men meget gerne før.

Link til udstillertilmelding her.

Kontakt

Har du spørgsmål til Velfærdsteknologi anno 2021, så kontakt netværksleder i CareNet og chefkonsulent i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, på +45 22 99 32 44 eller alfs@danish.care, eller forretningsleder ved Teknologisk Institut, Birgitte Østergård Sørensen, på +45 72 20 15 25 eller bso@teknologisk.dk.

Vil du booke en stand på konferencen, eller høre mere om udstillingsmuligheder, så kontakt Project Manager Helle Pedersen på telefon: +45 6122 5756 eller mail hp@danish.care

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.