CareNet ser frem til årets store velfærdsteknologiske konference ”Velfærdsteknologi anno 2020” den 8. oktober 2020 i Odense, hvor deltagerne kan tanke inspiration og ny viden til deres brug af velfærdsteknologi.
Den 8. oktober 2020 åbner CareNet dørene for dette års ”Velfærdsteknologi anno 2020” i Odense Congress Centre. Seniorprojektleder i CareNet, Birgitte Sørensen, ser frem mod en dag, der byder på et væld af spændende oplæg og udstillere inden for det velfærdsteknologiske område.
- For os er konferencen årets højdepunkt. Vi inviterer velfærdsteknologiske ildsjæle fra hele landet, som kommer med input til løsninger på helt konkrete situationer inden for det velfærdsteknologiske område, fortæller Birgitte Sørensen og fortsætter:
- Efter konferencen kan man gå hjem med helt konkrete produkter, erfaringer og konkrete værktøjer til, hvordan man kan implementere forskellige løsninger i sin egen hverdag.
Dagen byder som altid på en række inspirerende oplæg om ‘best practice fra kommunerne’, nye tendenser og redskaber til at overvinde implementeringens udfordringer, state-of-the-art inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler. Desuden udstiller virksomheder fra branchen deres mest innovative løsninger, og der vil være rig mulighed for generel vidensdeling og networking blandt Danmarks førende fag- og branchefolk inden for velfærdsteknologi.
- Vi tager også et kig i krystalkuglen og ser nærmere på, hvilke teknologier der ligger lige rundt om hjørnet, samt hvad vi kan vente os af fremtidens velfærdteknologi, forklarer Birgitte Sørensen.
De tre keynote-speakere
Derudover bliver dagen rammet ind af konferencens tre keynote-speakere, Jesper Grønbæk, direktør, Health Tech Hub Copenhagen, Pia Gjellerup, centerleder, Center for Offentlig Innovation og Henrik Dresbøll, CEO, WElearn.
- Vi ser frem til at høre tre mennesker med hver deres baggrund have en debat om Coronapandemiens betydning for anvendelsen af teknologi på sundhedsområdet, fortæller Birgitte Sørensen, og uddyber:
- På baggrund af Coronapandemiens hærgen står vi inden for velfærdsteknologien tilbage med et stort spørgsmål. Er COVID-19 en 'game changer' for Danmarks brug af velfærdsteknologi, eller er alt tilbage ved det gamle om et år? Det bliver en utrolig spændende debat!
Netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, glæder sig til dette års konference og er i fuld gang med at få de sidste punkter på plads inden den 8. oktober.
- Efter et anderledes forår for os alle glæder jeg mig til, at vi igen kan mødes fysisk. I CareNet værdsætter vi at kunne mødes fysisk, og jeg ser denne konference som en stor styrke, når vi videndeler og skaber netværk. Det skal selvfølgelig ske under ordnede forhold, og derfor tager vi vores forholdsregler i forhold til pladskrav, afstand og håndsprit etc. og sørger for, at disse overholdes, siger han.
- Vi ser frem til konference og arbejder på højtryk for, at vi kan få en udbytterig dag, når det offentlige Danmark igen kan mødes om velfærdsteknologien den 8. oktober i Odense, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.
Du kan læse mere og tilmelde dig arrangementet her.
Med den nye hverdag, vi alle har oplevet i første del af 2020, er det blevet ekstra tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi forholder os til kvalitet og viden, når det kommer til velfærdsteknologi, både nu og for fremtiden. Sundhedsvæsenet har fået et markant fokus, hvilket vi på dette års konference fremviser i form af state-of-the-art velfærdsteknologi og hjælpemidler, der gør en forskel.
Ønsker du at udstille dit projekt til dette års Velfærdsteknologi anno 2020, præsenterer vi i år et udstillingsareal, der ligger integreret med både plenum- og forplejningsområdet, hvor du kan udstille nye teknologiske løsninger med tydelig relevans for aftagerfeltet anno 2020.
Tilmeld dig som udstiller inden den 31. august og modtag vores Early bird rabat.
Du kan læse mere og tilmelde dig som udstiller her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.