Veje til fremtidens sundhedsvæsen: KL og Danske Regioner er langt fra enige om strukturen

Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har begge præsenteret deres visioner ift. strukturen på vores fremtidige sundhedssystem. Og det er tydeligt at de langt fra er enige om, hvordan den skal se ud.

KL's vision: Investering i det nære sundhedsvæsen og sundhedsklyngerne

KL fremhæver behovet for at reagere på den demografiske udvikling med flere ældre og kronisk syge borgere. Det kræver, ifølge KL, en omstrukturering af sundhedsvæsenet at forbedre patientoplevelsen og skabe samlet ansvar for patientforløb, og de har netop offentliggjort deres sundhedspolitiske udspil, 'Sundhed for de mange – et sundhedsvæsen tæt på dig og mig'.

Heri ligger de vægt på behovet for at investere mere i det nære sundhedsvæsen. Ifølge KL er de 21 sundhedsklynger afgørende for fremtidens sundhedsvæsen og de skal styrkes og fungere som bindeled, der skaber sammenhængende patientforløb.

- Vi skal satse på klyngerne. De har kun eksisteret i 1,5 år nu, men der er et stort potentiale. Vi er nødt til at kommunikere sammen, vi har et fælles ansvar, sagde Sisse Marie Welling på Indenrigs- og Sundhedsministeriets sundhedstopmøde den 8. december.

Sisse Marie Welling (SF) er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune og fungerende formand i KL's Sundheds- og Ældreudvalg.

Læs mere i KL’s pressemeddelelse om udspillet

Danske Regioner: Vi skal samle ansvaret for alle sundhedstilbud et sted

Anders Kühnau (A), formand for Region Midtjylland og Danske Regioner, ser dog kritisk på KL's vision. Han påpeger, at klyngestrukturen ikke nødvendigvis sikrer en sammenhængende end-to-end sundhedsindsats.

Ifølge Kühnau forbliver det stadig en sektoropdelt indsats, hvor det er uklart, hvem der har det samlede ansvar for patienterne. Kritikken går på, at klyngestrukturen ikke klart placerer ansvar, da det stadig er fordelt mellem forskellige myndigheder med separate økonomier og myndighedsansvarsområder.

Det fremlagde han på sundhedstopmødet i Roskilde. Og det er i tråd med Danske Regioners opfordringer til sundhedsstrukturkommissionen:

- Den eneste vej til at skabe en kraftig motor med incitament til at investere i udvikling af det nære sundhedsvæsen og sikre den nødvendige forebyggelse, er at samle ansvaret for alle sundhedstilbud, både hospitaler og nære tilbud, ét sted, fremgår det af forslagene.

Læs mere om Danske Regioners forslag til Sundhedsstrukturkommissionen

Incitamentstrukturerne trænger til gentænkning

Anders Kühnau påpeger, at kommunerne på nuværende tidspunkt ikke har den samme tilskyndelse som regionerne til at investere i forebyggelse af hospitalsindlæggelser, hvilket kan skabe uligheder i sundhedsindsatserne.

Og en kritik fra KL til Danske Regioner går på manglende blik for, hvornår og til hvad, patienterne udskrives. Det er hermed helt tydeligt, at der er et patientforløb som fortjener opmærksomhed.

Uenighed om ansvar og strukturer

En central uenighed mellem KL og Danske Regioner ligger altså i, hvor centralt ansvaret skal placeres, og hvem der skal have det overordnede ansvar for patientforløbene.

KL understreger vigtigheden af kommunernes rolle i forebyggelse og nært sundhedsvæsen, mens Danske Regioner advarer om, at klyngestrukturen ikke nødvendigvis løser uklarheden om ansvar og kan føre til sektoropdelte indsatser.

KL og Danske Regioners forskellige syn på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal struktureres, understreger kompleksiteten ved at redefinere sundhedsvæsenet. Sundhedsstrukturkommissionen står over for en kompleks opgave med at integrere disse forskellige perspektiver for at skabe et sundhedsvæsen, der både er nært og effektivt for alle borgere.