Kørestol er ingen hindring for en tur i den 90 meter lange vandrutsjebane i det nye idræts- og vandtræningscenter Vandhalla på Egmont Højskolen i Hou ved Odder.
Her kan alle faciliteter nemlig bruges af enhver, uanset handicap. Vandhalla sætter nye standarder for tilgængelighed i dansk kontekst, konkluderer en evaluering fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.
Egmont Højskolen har gennem hele sin historie arbejdet på at forbedre forholdene for mennesker med handicap. Skolen er indrettet, så alle elever både med og uden handicap kan færdes på lige fod. Sådan skulle det også være i skolens nye idræts- og vandtræningscenter. Fra de første tanker om centret var det bygherrens ambition, at alle personer med alle former for handicap skulle kunne bruge Vandhalla i samme omfang som personer uden handicap. Det er lykkedes ifølge SBi’s evaluering, som konkluderer, at Vandhalla står som et bemærkelsesværdigt eksempel på et ligeværdigt og inkluderende byggeri.
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.