Unge med autisme ser verden i øjnene gennem virtual reality-briller

Special Minds har i samarbejde med Konfront igangsat et nyt virtual reality-projekt, hvor unge med brug af virtual reality-briller trænes til at overvinde angst og lærer at blive selvtransporterende og træde ud i hverdagslivet.

For unge med autisme kan verden på flere fronter virke faretruende, fordi de ikke er fortrolige med og kan afkode de sociale spilleregler. De bliver utilpasse i sammenhænge, hvor de skal indgå i sammenhænge med andre mennesker.

Derfor kan noget, som for mange andre virker ubesværet – for eksempel at tage bussen til uddannelse eller job – være helt umuligt. Hos Special Minds tager man i et nyt projekt nye værktøjer i brug – nemlig brugen af virtual reality.

- Med virtual reality-briller får den unge i trygge omgivelser mulighed for at øve sig på transporten. Når eleven får brillerne på, så træner han eller hun for eksempel scenariet. Dermed kan eleven gennem virtual reality opnå strategier, som gør det muligt at håndtere den virkelige verden bedre, siger Ditte Husth Andersen, STU-underviser hos Special Minds i Aarhus.

Verden skal blive ufarlig

Ifølge Ditte Husth Andersens udtalelser giver det rigtig god mening at træne sociale færdigheder gennem det virkelighedsnære 3D-univers, som virtual reality kan skabe.

- Det er en teknologi, som mange af vores unge er fortrolige med i forvejen gennem spiluniverset. Nu har vi det som et træningsværktøj, hvor vi i selve undervisningsrammen kan hjælpe dem til at blive fortrolige med og overvinde de utrygheder, som eksempelvis en bustur kan fremkalde, siger Ditte Husth Andersen og fortsætter:

- Vi har mange unge, som ofte bliver fragtet af deres forældre eller med taxa i lang tid, fordi offentlig transport er angstprovokerende. Målet med projektet er, at vi hurtigere kan hjælpe dem til at blive selvtransporterende.

Mere end briller

Det nye virtual reality-projekt rummer langt mere end bare virtual reality-briller og et virtuelt transportunivers. Special Minds anvender Konfront, som er en samlet platform for samtalefaciliterende redskaber. Konfront-platformen kombinerer således virtual reality med evidensbaserede samtale- og skemametoder med baggrund i den kognitive adfærdsterapi.

- Hermed bliver eksponeringen gennem virtual reality et samtalegrundlag og en del af et samlet bearbejdningsforløb, hvor vi i samarbejde med eleven kan arbejde målrettet på at overvinde udfordringer, der begrænser den selvstændige livsførelse, siger Ditte Husth Andersen og tilføjer:

- Metoden benytter kognitiv adfærdsterapi, og det er helt i tråd med den måde, som vi i forvejen arbejder på.

For nogle unge kan det her være hjælpsomt at arbejde med tænkningen og få hjælp til at omstrukturere tankerne, for andre kan det være hensigtsmæssigt med afslapningsøvelser, så krop og tanker ikke spænder op, når farerne melder sig.

Stifter og CEO hos Konfront, Anne Kristine Schwartzbach, fortæller til CareNet:

- Vi er optaget af, at løsningen skal hjælpe fagpersonerne i deres arbejde. Derfor bidrager vi ikke blot med ny teknologi, vi bidrager med en faglig tyngde, som er forudsætningen for, at løsningen skaber værdi på den lange bane, siger Anne Kristine Schwartzbach og fortsætter:

- Dermed er virtual reality-aspektet blot en del af den samlede løsning, Konfront tilbyder. Den samlede struktur i vores platform skaber en helhedsorienterede indsats, så der rundt om virtual reality findes samtalefaciliterende forløb og dokumentation, der understøtter processen fra start til slut.

Implementeringen af Konfronts løsning hos Special Minds foregår i tæt samarbejde mellem de to virksomheder. Ifølge Anne Kristine Schwartzbach er dette tætte samarbejde essentielt for, at forløbet bliver en succes.

- Vi har udarbejdet en gennemarbejdet implementeringsstrategi, der tager fagpersonalet i hånden og giver dem den nødvendige viden, inden produktet tages i brug. Derudover har vi løbende kontakt med Special Minds, så vi hen ad vejen kan støtte dem i at anvende platformen, så den hjælper dem bedst muligt i deres praksis. På den måde sikrer vi, at alle får mest mulig gavn af produktet, forklarer Anne Kristine Schwartzbach og fortsætter:

- Hvis en ny teknologi skal forankres i praksis, kræver det, at man er vedholden – præcis som når man skal lære sin nye telefon at kende. I starten virker den uoverskuelig, men efter kort tid har man glemt, hvordan den gamle fungerede. Derfor er det essentielt, at vi ikke bare leverer et produkt, men at vi følger op, så vi understøtter fagligheden.

Anne Kristine Schwartzbach har netop været på besøg hos Special Minds til anden del af den implementeringsproces, som følger med projektet.

- Vi sørger for, at oplæringen foregår skridt for skridt. Vi kommer forbi løbende og har haft forskellige cases, så vi fra gang til gang kan udvide og opkvalificere implementeringsprocessen. Indtil videre har feedbacken fra Special Minds været rigtig god, så projektet skrider planmæssigt frem. Det er først og fremmest et udviklingsprojekt, som forhåbentligt ender med en udbredelse til resten af organisationen bag Speciel Minds, som for eksempel på bosteder, hvor løsningen vil være oplagt at anvende.