CareNet-medlem Københavns Professionshøjskole, D2I – Design to innovate og Dansk Design Center inviterer i samarbejde med Danish.Care til et fremtidsorienteret udviklingsforløb målrettet små og mellemstore virksomheder, der opererer inden for det sundhedsfaglige og velfærdsteknologiske område.
Forandringsforløbet er først og fremmest målrettet virksomheder, som ønsker at imødegå en digitaliseret fremtid proaktivt.
Et udviklingsforløb i to dele
Udviklingsforløbet består af to dele. Første del er en workshop, som finder sted den 23. oktober hos Dansk Design Center. Workshoppen opererer under temaet ”BOXING FUTURE HEALTH”, og på dagen vil din virksomhed blive præsenteret for fire scenarier for sundhed anno 2050. Her får I mulighed for at træde ind i et fremtidsværksted, der vil inspirere jer i udviklingen af nye tilbud og sundhedsløsninger. I et forsøg på at opdage nye markeder og nye forretningspotentialer vil tendenser og trends samt fremtidige teknologier sættes på spidsen, og grænsefladerne mellem det fysiske og det digitale vil udforskes.
I forlængelse af workshoppen vil I indgå i et intensivt udviklingsforløb af en uges varighed under temaet ”SPRINT DIG I FORM TIL FREMTIDEN”. I dette accelereret udviklingsforløb sættes der strøm til jeres udfordring, og nogle af landets dygtigste designere sørger for at føre jer igennem hele udviklingsprocessen. Helt konkret vil et hold medarbejdere fra din virksomhed på fem dage gå fra idé til færdigt koncept. Ud over en brugertestet prototype står din virksomhed efter sprintet med en realistisk handlingsplan, der er tilpasset din virksomheds særlige position, udfordringer og behov.
Oversigt over udviklingsforløbet
DEL 1: BOXING FUTURE HEALTH
23. oktober 2019, kl. 16-21
Dansk Design Center
BLOX, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 2. sal Bryghuspladsen 8, 1437 København K
DEL 2: SPRINT DIG I FORM TIL FREMTIDEN
11.-13. samt 21.-22. november
Dansk Design Center
BLOX, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 2. sal 1437 København K
Tilmelding
Det koster 25.000kr. virksomheder at tilmelde sig udviklingsforløbets to dele.
Forløbet har en samlet værdi på 255.000 kr., men pga. offentlige støttemidler er det muligt at tilbyde forløbet til en markant reduceret pris.
Derudover har virksomheden mulighed for at benytte sig af en gratis voucher til rådgivning til en værdi af 25.000 kr. i forbindelse med sprintet.
Kontakt
Hvis du er nysgerrig på jeres muligheder for at deltage i programmet, eller har spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du kontakte en af følgende kontaktpersoner:
Sidsel Winther, Dansk Design Center, på tlf.: 25 51 82 88
Ann Rasmussen, Københavns Professionshøjskole, på tlf.: 24 29 62 91.
Københavns Professionshøjskole og Danish.Care er medlem af CareNet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.