7

.

April

2021

Udstil virtuelt på RIWC 2021

Tilmeldingen til den 24. udgave af RIWC 2021 (Rehabilitation International World Congress 2021) i Århus den 7.-9. september er åben.

Under overskriften "MOVING SOCIETIES" er visionen for Rehabilitation World Congress 2021 at være en global platform, som sætter rehabilitering på den faglige og politiske dagsorden. Med en ambition om, at rehabilitering ”bevæger, flytter og udvikler samfundet”, ønsker kongressen at videreudvikle rehabilitering mod optimale rammer, vilkår og muligheder for alle.

Kongressen forventer 2.500 besøgende fra hele verden.

Om kongressen

Verdenskongressen henvender sig til alle, som arbejder med eller har interesse i rehabilitering. Det tæller eksempelvis forskere, NGO’er, små og mellemstore virksomheder, studerende, eksperter, beslutningstagere og alle, hvor rehabilitering er en del af hverdagslivet.

Kongressen arrangeres af Rehabiliteringsforum Danmark og afholdes i et samarbejde med Aarhus Kommune, Region Midtjylland og MarselisborgCentret. H.K.H. Kronprinsesse Mary er protektor for kongressen.

Fuld opmærksomhed på udstillere

Leverandører af teknologier til rehabilitering inviteres til at udstille på kongressen, hvor der både vil være mulighed for at booke en fysisk stand på Radisson i Aarhus og i et virtuelt udstillingsrum på kongressen, som faciliteres af CareWare.

Den fysiske kongresdeltagelse vil omfatte alle de virtuelle udstillingsmuligheder og være tilgængelig for både online og fysiske deltagere.

Læs mere om, hvordan du kan booke en fysisk stand på Radisson i Aarhus her.

Udstillernes oplæg programsættes og indgår i tematiserede sessioner sammen med de faglige oplæg på kongressen. Når der er udstilleroplæg, foregår der ingen konkurrerende begivenheder samtidig.

Virtuelle udstillere tilbydes at vælge mellem en bronze-, sølv- og guldudstilling, og CareWare håber hermed at tilgodese alles behov. På udstillingen kan man afspille videoer og præsentere live; man kan interagere med sit publikum i live-sessions og skabe netværk.

Det materiale, man vælger at uploade til sit udstillingsrum, er tilgængeligt både før, under og efter kongressen.

Find mere information om RIWC2021 her

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.