I regionernes fælles eliteprogram Scale-up Denmark får virksomheder med et ekstraordinært vækstpotentiale adgang til stærke faglige miljøer og intensiv træning.
Scale-up-forløbet skal sætte turbo på de lovende virksomheders udvikling, så de med rekordfart kan blive succesforetagender, der kan skabe masser af arbejdspladser og tiltrække danske og udenlandske investorer.
I Syddanmark er det virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi, offshore samt energieffektive teknologier, der har chancen for at deltage i de syddanske elitetræningscentre.
Med Vækstforums nye investering er der mulighed for at sætte yderligere skub i udviklingen af fremtidens højvækstvirksomheder, blandt andet med et elitetræningscenter, der fokuserer på virksomheder inden for robotteknologi.
De ti mio. kr., der er afsat, kommer fra henholdsvis EU's regionalfond, som støtter med 6,5 mio. kr., mens de resterende midler er regionale erhvervsudviklingsmidler.
I starten af det nye år vil der blive gennemført et EU-udbud med henblik på at finde de operatører, som kan drive elitetræningscentrene.
Kilde: Syddansk Vækstforum
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.