24

.

August

2017

Tre teknologier, der har banet vejen for exoskeletter

Exoskeletter baseret på robotteknologi er ikke helt nyt, men løsningerne vi ser nu, er ved at være gode nok til, at de kan anvendes i praksis. Her giver seniorkonsulent Anders Lyck Fogh Schultz fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi tre bud på teknologiske landvindinger, der har banet vejen for exoskeletter og kropsbårene hjælpemidler, og dermed muliggjort teknologiunderstøttet genoptræning.

1. Processerkraft

Mobiltelefonen - eller smartphones som vi kender i dag - har udviklet sig til en regulær minicomputer. Processerkraften er i selv helt små computerchips i dag så hurtige, at de ikke længere er for tunge at gå rundt med. Det samme gør sig gældende for robot-exoskeletter, der på grund af udviklingen af hurtigere og mindre processere, nu kommer ned i vægt.

2. Sensorteknologi

For at et exoskelet kan hjælpe personer med fx gangbesvær, bliver der ofte brugt en kombination af sensorer. Et accelerometer og gyroskop kan kombineres for at få præcise målinger fra personen iført et exoskelet, som så på få sekunder kan assistere og understøtte bevægelsen. Det betyder, at hvis sensorerne registrere tegn på et nærtstående fald, kan exoskelettets mekanik sætte ind og genskabe balancen.

3. Data

Indsamling af store mængder data fra mange forskellige mennesker og systemer bliver brugt til at forfine og videreudvikle exoskeletter og kropsbårene teknologier. I krydsfeltet mellem sensorteknologi og processerkraft ligger selve dataudvindingen, som kan bruges til at lave intelligente systemer, der tilpasser sig brugerens behov.

Se et exoskelet i funktion og bliv klogere på de nyeste teknologier inden for kropsbårene hjælpemidler, når CareNet afholder temadag d. 1. november i Odense og går i dybden med robotteknologiske hjælpemidler til træning, genoptræning og rehabilitering.

Læs mere om temadagen her

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.