Fra den 23. til 30. september 2017 inviterer CareNet på vidensrejse til Japan. Turen byder på mange forskellige besøg, såsom besøg på den danske ambassade i Tokyo, virksomhedsbesøg, besøg på forskningsinstitutioner, besøg på Asiens største messe og kulturelle indslag.
Japan står over for mange af de samme kommende problemer som Danmark, bl.a. en stigende ældre population. Turen har til formål at give inspiration til nye muligheder inden for det velfærdsteknologiske område og give en indsigt i hvordan Japan takler problemstillingen.
Japan er ofte first-movers på det velfærdsteknologiske område, og selvom Danmark er med langt fremme, er der stor inspiration at hente.
På turen vil vi bl.a. besøge Home Care og Rehabilitation Exhabition, som er Asiens største velfærds og rehabiliteringsmesse med mere end 585 udstillere og 121.000 besøgere.
Messen - og selve vidensrejsen til Japan - er en oplagt mulighed for at udvide sit velfærdsrelaterede netværk, samle information og inspiration fra andre virksomheder og kommuner, samt tilegne sig ny viden. Selve formålet for HCR-messen er at globalisere velfærdsteknologien og skabe samarbejde på tværs af landegrænser. Dette er naturligvis også en god ambition for CareNet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.