Teknologikonsulent: Sæt hverdagsteknologierne i spil – det betaler sig

‍Den teknologiske udvikling bevirker, at vi i dag har en lang række værktøjer ved hånden, når vi hiver telefonen op af lommen, men mange af disse hverdagsteknologier glemmes, når vi kompenserer borgere med særlige behov – og det skal vi have lavet om på.

Fokus på arbejdet med sundheds- og velfærdsteknologi stiger år efter år, og flere og flere borgere tilbydes teknologiske ydelser, der skal afhjælpe den givne udfordring, den enkelte måtte have.

Det er godt og skaber langt hen ad vejen værdi for både borgeren og medarbejderne omkring borgeren – hvis altså man formår at sikre en god implementering, der både klæder borgeren og medarbejderne ordentligt på til at håndtere og arbejde effektivt med det, teknologien tilbyder.

Hverdagsteknologiers store potentiale – de lavthængende frugter

Tit og ofte kan mange udfordringer dog i stedet løses ved hjælp af funktioner og værktøjer, som allerede er tilgængelige på vores egne enheder.

Det fortæller Morten Jacobsen, som er teknologikonsulent ved Kommunikationscentret i Hillerød Kommune. Derfor vil han gerne slå et slag for, at vi bringer flere hverdagsteknologier i spil, når vi skal kompensere den enkelte borger.

- I mange tilfælde giver det rigtig god mening at benytte sig af velfærdsteknologi i arbejdet med at gøre en borger mere selvhjulpen i hverdagen. Jeg synes dog, at vi i højere grad skal høste de lavthængende frugter og bringe værktøjer, vi allerede har ved hånden, i spil. Her tænker jeg på forskellige funktioner, som man for eksempel finder på sin smartphone. Det er ikke ’rocket science’. Vi bruger meget af det i hverdagen, men vi skal bare have alle med – også dem der ikke nødvendigvis kan det samme som dig og mig, fortæller Morten Jacobsen.

Slut med fokus på teknologien – ret blikket mod behovet

I de seneste 10 år har Morten Jacobsen arbejdet med fokus på, hvordan teknologi kan hjælpe mennesker med særlige behov – blandt andet inden for supplerende kommunikationshjælpemidler, strukturapplikationer, læse- og skrivestøtte samt alternativ betjening til borgere med eksempelvis Downs syndrom, autisme, ADHD, socio-emotionelle vanskeligheder og meget mere.

Morten Jacobsens erfaring er, at det, borgerne er allermest glade for, er de løsninger, som allerede findes på deres telefoner – og ikke nødvendigvis alle de eksterne og ofte dyre løsninger, der findes derude.  

- Det handler i bund og grund om, at vi skal blive bedre til at møde borgeren der, hvor borgeren er. Det handler om behovsafklaring. Man kan beskrive det som en trebenet taburet. Først skal man kigge på mennesket – hvad er den enkeltes værdier… Er det for eksempel vigtigt for borgeren, at de ikke skiller sig ud fra mængden og føler sig handicappet? Derefter skal man klarlægge, hvor udfordringen er – hvad har borgeren problemer med i dagligdagen? Og først herefter skal vi se nærmere på, hvordan borgeren kan kompenseres bedst muligt med en teknologisk løsning. Vi skal ikke implementere teknologi for teknologiens skyld, men gøre det på baggrund af et konkret behov, fortæller han og fortsætter:

- Mine egne erfaringer er, at vi i rigtig mange tilfælde kan opfylde en borgers behov, hvis vi møder dem ordentligt med hverdagsteknologi – og i særdeleshed når det kommer til unge mennesker. Det gør vi først og fremmest ved at give borgerne adgang til løsningerne og lære dem at bruge teknologierne. Det kræver, at medarbejderne omkring borgeren er klædt på til at bruge teknologien og kan forstå teknologiens muligheder set i forhold til borgerens udfordringer. På den måde kan de også støtte borgeren i at bruge den – og det er uden tvivl lettere, hvis der er tale om hverdagsteknologier, da det er teknologier, vi selv kender i forvejen. Og så skal vi helt generelt være mere bevidste om, at alle de behov du og jeg har, dem har borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser også – og det er vores fælles opgave at støtte dem bedst muligt i at opfylde de behov.

Hverdagsteknologier til læse- og stavevanskeligheder

Der er mange eksempler på hverdagsteknologier, som kan gøre en stor forskel for borgere med særlige behov.

Et konkret eksempel er teknologier, der kan kompensere for læse- og stavevanskeligheder. Der findes mange dedikerede værktøjer på området, men faktisk er der også mange tilgængelige funktioner på vores smartphones allerede.

Som eksempel nævner Morten Jacobsen Apple, som har en talecontroller indbygget i sine enheder – den skal blot aktiveres. Hvis man efterfølgende læser noget på sin smartphone og ikke kan forstå et ord, så kan man let og hurtigt få det læst op automatisk – på en hvilken som helst side på telefonen. Den kan også læse hele tekster op for borgeren.

Google har også flere løsninger. Udover Google Oversæt, som faktisk kan en hel del, så har man i Googles søgefelt mulighed for at bruge sit kamera til at søge. Det hedder Google Lens og er lavet til billedsøgning. Står man eksempelvis ved en restaurant og kan ikke læse menukortet, så kan man blot tage et billede af teksten, og så kan Google Lens læse det hele op. Den kan ovenikøbet også oversætte teksten, hvis det står på et fremmedsprog.

- De store techgiganter som for eksempel Apple og Google har faktisk mange værktøjer, som kan gøre en reel forskel for borgere med læse- og stavevanskeligheder – og de er typisk helt gratis. Vi kender alle sammen til Google Oversæt og bruger det da også i ny og næ – det gør jeg i hvert fald, fortæller Morten Jacobsen og fortsætter:

- Værktøjer som Google Oversæt er gode, lette at gå til og så er de også ’usynlige’ – forstået på den måde, at man i mindre grad skiller sig ud fra mængden ved at bruge funktionerne. Og det har tit og ofte stor betydning for de borgere, jeg møder. Problemet er bare, at vi sjældent tænker over, hvordan man kan bruge det som et kompenserende værktøj til en borger med særlige behov. Det er den tankegang, vi skal have sat fut i, for der er stor værdi at hente, hvis vi formår at gøre det ordentligt, påpeger Morten Jacobsen.

Dyk yderligere ned i hverdagsteknologierne med CareNet

CareNet og Morten Jacobsen er nu gået sammen om at sætte yderligere fokus på værdien af hverdagsteknologier. Det gør vi ved et bonusoplæg af Morten Jacobsen i det faste webinar-koncept; Månedens arbejdskraftfrigørende teknologi.  

Her vil vi se nærmere på, hvordan vi i højere grad kan indlemme hverdagsteknologier i arbejdet med borgere med eksempelvis læse- og stavevanskeligheder – så det både er arbejdskraftbesparende, men også så det styrker livskvaliteten og selvstændigheden for den enkelte borger.

Webinaret løber af stablen den 27. maj 2024, og som deltager kan du få indblik i konkrete eksempler på hverdagsteknologier, som har gjort en signifikant forskel for mennesker, der ellers normalt er afskåret fra at kunne det samme som du og jeg. Samtidig vil Morten Jacobsen også komme med sit bud på, hvad der skal til for, at vi som professionelle lykkes med dette vigtige stykke arbejde.  

Læs mere om webinaret og tilmeld dig webinarrækken her