28-årige, franske Thibault lider af rygmarvsskade efter en faldulykke, som resulterede i lammelse fra skuldrene og ned. Nu har et nyt, tankestyret exoskelet givet ham mulighed for at gå selv.
Et exoskelet er en afstivende struktur, som sidder uden på kroppen. Ved hjælp af indopererede sensorer – to på hver side af hovedet mellem hjerne og hud – kan Thibault med tankens kraft sende signaler, som exoskelettet udfører.
Det krævede flere måneders træning med en computerfigur, som skulle lære at aflæse og tøjle hjernens signaler, før Thibault kunne anvende exoskelettet til at gå. Han fortæller, at han under oplæringen måtte genlære alle naturlige bevægelser.
- Jeg kan ikke gå hjem i morgen i mit exoskelet. Men jeg har nået et punkt, hvor jeg kan gå. Jeg kan gå, når jeg vil, og jeg kan stoppe, når jeg vil, siger han til TV2.
Et teknologisk gennembrud
Forskerne bag teknologien mener, at exoskelet er en mulig, fremtidig teknologi, som kan anvendes til hjernestyrede kørestole.
Det er første gang, at et studie anvender implantater til at styre et exoskelet, og forskerne beskriver opfindelsen som et gennembrud for personer med skader på rygmarven, som har håb om at genvinde førligheden.
De understreger dog, at opfindelsen er flere år fra at være tilgængelig for offentligheden.
Kilde: tv2.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.