24

.

November

2016

Tag med CareNet på videns- og inspiratonsrejse til Japan

Rejsens program er stadig under udvikling, men vi kan med sikkerhed annoncere, at du på rejsen bl.a. vil få muligheden for at deltage i Asiens største velfærdsmesse, H.C.R 2017 i Tokyo. Mere end 20.000 højteknologiske produkter udstilles på messens 51.380 kvm. Der vil være mulighed for at møde andre aktører inden for udviklingen og anvendelsen af velfærdsteknologi herunder forbrugere, personale fra velfærdsinstitutioner og hospitaler, producenter, udbydere og lign.

Messen - og selve vidensrejsen til Japan - er en oplagt mulighed for at udvide sit velfærdsrelaterede netværk, samle information og inspiration fra andre virksomheder og kommuner, samt tilegne sig ny viden. Selve formålen for HCR-messen er at globalisere velfærdsteknologien og skabe samarbejde på tværs af landegrænser. Dette er naturligvis også en god ambition for CareNet.

Vidensrejsen byder naturligvis også på virksomhedsbesøg, besøg på ambassaden, regeringsorganisationer med fokus på godkendelse af ny teknologi i Japan, forskningsinstitutioner, plejeorganisationer og selvfølgelig enkelte kulturelle indslag.

I 2017 markerer Danmark og Japan i øvrigt 150-året for indgåelsen af traktaten om venskab, handel og navigation fra 1867, og CareNet planlægger at deltage i markeringen.

Seniorkonsulent og netværksleder for CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, ser frem til rejsen, der forventes at kunne bidrage med en masse nye inputs til kommuner, regioner såvel som danske producenter:

- Vi sammensætter vores vidensrejser efter at give deltagerne den mest givende og lærerige oplevelse, og derfor sørger vi naturligvis for, at rejsens aktiviteter har relevans og aktualitet. Rejserne er desuden perfekte i forhold til at netværke – både med rejsens øvrige deltagere, men også med de udenlandske virksomheder og iværksættere, fortæller han.

CareNets vidensrejser er ofte både lærerige og giver stort fagligt udbytte. Tidligere i år inviterede CareNet en stor gruppe af danske, norske og svenske aktører på velfærds- og demensområdet på vidensrejse til Holland. Rejsen bød på en række af forskelligartede indslag med stor relevans for deltagernes videre arbejde, læs mere om turen her.

Vi i CareNet glæder os til at byde dig velkommen til Japan. Kontakt seniorkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz for yderligere information: alfs@teknologisk.dk - 7220 3187

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.