…98 kommuner med tidligere opsporing, stærkere samarbejde omkring udredningen, de bedste tilbud til borgere og pårørende, hjemlige plejehjem og fleksible boformer, sikre gåture, imødekommende lokalsamfund, plejepersonale med overskud og kompetencer til at give den bedste pleje. Tænk hvis den gode idé til en borger på Lolland, straks gav mulighed for et bedre liv for en borger i Thisted.
Tænk hvis vi havde 98 kommuner, hvor man som borger, pårørende og plejepersonale aldrig er alene med demens!
Sådan indledes publikation På vej mod Demensvenlige Kommuner, som netop er udkommet. Publikationen er udgivet af Demensrummet, der er et udviklingsrum for seks ambitiøse kommuner, der sammen har sat fokus på at skabe de første demensvenlige kommuner i Danmark.
Med afsæt i en fælles ambition om at skabe et Danmark, hvor ingen er alene med demens, samlede Demensalliancen i efteråret 2015 kræfterne om seks kommuner (Stevns, Aarhus, Aalborg, Varde, Hillerød og Næstved) for at gøre dem til demonstrationskommuner for den bedste pleje og omsorg, med personen med demens, personalet, pårørende og boligen i centrum. Med udgangspunkt i kommunernes udfordringer var målet at styrke eksisterende visioner og demens-handlingsplaner i kommunerne med ny innovationskraft, ny viden og sammen skabe strategiske og langsigtede løsninger. Med støtte og input fra mere end 40 eksperter fra Demensalliancens netværk og repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer, fonde og andre offentlige myndigheder som sparringspartnere til Demensrummets deltagere.
En af Demensalliancens eksperter er seniorkonsulent Lone Gaedt fra Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi ved Teknologisk Institut. Brugen af velfærdsteknologi på demensområdet giver både udfordringer og muligheder for kommunerne. Lone Gaedt fortæller:
- Indsatsen omkring implementering af demensteknologi skal struktureres og planlægges. Hertil hører fx ledelsesforankring og –opbakning, økonomi, placering af bevillingskompetence, information og uddannelse. Indsatsen omkring demensteknologier hviler oplagt på skuldrene af uddannede og kompetente demensspidskompetencer, som akkumulerer vigtige erfaringer med eksisterende hjælpemidler, teknologier, systemer og projekter ift. De komplekse hukommelses-, sanse- og adfærdsmæssige, mentalt-intellektuelle og kropslige funktionstab. På dette grundlag vil demensspidskompetencerne kunne arbejde målrettet med at skabe vellykkede match mellem borgere og teknologi, slutter Lone Gaedt.
Den 4. februar 2016 overleverede Demensalliancen sammen med de seks kommuner, inspirationer og erfaringer fra samarbejdet til Sundheds – og Ældreminister, Sophie Løhde og landets øvrige kommuner. Det gjorde de med et ønske om at forsætte det gode samarbejde om et Demensvenligt Danmark.
Læs mere om erfaringerne fra Demensrummet, og få inspiration til arbejdet på demensområdet i Danmark, på tværs af kommunegrænser, organisationer og sektorer på Demensrummets hjemmeside – hvor du også kan downloade den nye publikation.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.