Syddjurs Kommune afprøver skærmtræning i borgernes eget hjem gennem kommunens i forvejen etablerede system, ExorLive – og resultaterne er positive.
Siden 2014 har Syddjurs Kommune anvendt ExorLive som øvelseskartotek til kvalitetssikrede træningsøvelser samt sammensætning af programmer og planer for den enkelte borger.
Alle terapeuter i Syddjurs Kommune har adgang til ExorLive Enterprise, hvor de kan oprette borgere via CPR, hvilket sikrer, at borgeren kun er oprettet én gang i systemet uanset fagområde for terapeuterne.
På den måde kan terapeuterne, ud fra borgernes historik, tage udgangspunkt i borgerens tidligere øvelser samtidig med, at borgerne mærker, at træningsområderne arbejder sammen, og at der bliver taget udgangspunkt i borgerens individuelle ønsker og behov.
Skærmtræning i hjemmet
Den kommunale genoptræningsindsats i Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer samt vilje og evne til at mestre eget liv. Med ønsket om at opnå lettilgængelighed for borgeren i forbindelse med afprøvning af skærmtræning, samt at overholde alle GDPR-regler, afprøvede Syddjurs Kommune kombinationen mellem Teams og ExorLive, da driftssikkerheden vurderes at være stabil for begge systemer.
- Vi har ønsket at afprøve skærmtræningen i borgers eget hjem via kommunens i forvejen etablerede system, ExorLive. Det har vi gjort med henblik på at opnå genkendelighed for borgeren ved blot at bruge ét system, siger projektleder Elisabeth Korsholm Christensen, Syddjurs Kommune.
Afprøvningen gik derfor ud på, at terapeuterne sendte et link til borgeren via ExorLive Go, som en almindelig træningsaktivitet, hvor de efterfølgende kunne mødes på et bestemt tidspunkt, og træne over Microsoft Teams.
- Vi har målt på borgernes udvikling både før og efter træningsindsatsen, og resultatet viste, at borgerne profilerede godt af indsatsen. ExorLive er desuden ved at udvikle notifikationer, der gør, at borgeren vil få en push besked om, at træningen snart begynder. Det vil hjælpe borgerne med at huske den aftalte tid sammen med deres terapeut, siger Elisabeth Korsholm Christensen.
Bedre kvalitet og bedre service
- Målet med skærmtræningen i hjemmet er at opnå et kontinuerligt forløb, som er tilpasset borgernes ressourcer. Nogle af de borgere vi træner med, vil vi ikke kunne træne med, hvis vi ikke havde skærmtræning som tiltag. Derfor er dette initiativ med til at sikre, at vi yder bedre kvalitet og bedre service til borgerne, siger hun.
Kontakten er dog en anden mellem terapeut og borger over skærmen end når de mødes fysisk, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.
- Når vi træner over skærm, er vi mere målrettede i træningen, og der er mindre snak. Derfor er det efter min mening en god idé at kombinere skærmtræning og fysisk fremmøde. Selvfølgelig alt efter borgerens behov. På den måde sikrer vi både de vigtige samtaler om tvivl og smerter med videre, men fastholder samtidig den øgede fokus på selve træningen, udtaler en terapeut fra afprøvningen.
Efter afprøvningen har Syddjurs Kommune ønsket at udvide brugen af ExorLive til flere dele af kommunen og måske med brugen af ExorLive Assistant som overgang til selvtræning.
Fordele ved ExorLive
Medarbejderne i Syddjurs Kommune har oplistet en række fordele ved brugen af ExorLive ud fra de erfaringer, de har gjort sig med teknologien i kommunalt sammenhæng.
Her nævner de blandt andet, at teknologien gør det muligt for alle terapeuter at varetage opgaver på tværs af faggrupper, hvilket giver en bedre mulighed for tværgående sparring både generelt og om den konkrete borger.
Samtidig skaber ExorLive en rød tråd for borgeren ved, at det er ét system, som alle terapeuterne benytter, hvilket – udover at skabe genkendelighed for borgeren – også giver terapeuterne mulighed for at tage udgangspunkt i borgers tidligere øvelser, uanset fagområde, og på den måde gør det let at tilpasse sig borgernes behov samt overgang til selvtræning.
ExorLive er medlem af CareNet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.