10

.

March

2021

Styrk din faglige viden med disse to CareNet Digital-webinarer

CareNets nye initiativ, CareNet Digital, er for alvor skudt i gang. Vi har kogt viden og erfaringer fra kommuner, leverandører og udviklere ned til to faglige webinarer med udgangspunkt i nutidige, relevante problemstillinger.

Læs mere om CareNet Digital her.

Vores kalender bugner med en række spændende webinarer, som du kan deltage i, kvit og frit. Her får du et overblik over to webinarer, og hvad du kan forvente af dem, når de rammer skærmen i den kommende tid.

Få det fulde overblik over CareNets mange webinarer her.

Erfaringer fra kommunalt samarbejde om sensorteknologi til bleer

Mandag den 22. marts 2021 fra 13:00 - 14:00 sætter CareNet Digital scenen for et fagligt webinar om sensorteknologi til bleer, når vi inviterer udvikler Wear&Care Technologies og Herning Kommune til at afholde faglige oplæg om deres kommunale samarbejde.

Som led i Herning kommunes fokus på værdighed for borgeren og et godt arbejdsmiljø for medarbejdere, har kommunen på baggrund af et pilotprojekt købt og brugt Wear&Care sensorteknologi til bleer. Herning Kommune har brugt systemet til at give besked ved våd ble, udrede bletyper og planlægge toiletbesøg. Projektet viser, at medarbejderne har været glade for systemet, og oplever fordele i form af flere ressourcer, færre udadreagerende borger og ingen svamp i bleregionen.

Til webinaret møder du Anne Cordel, produktchef i Wear&Care Technologies, og Jasmin Al-assadi, udviklingskonsulent i Herning Kommune, som sammen vil guide dig igennem deres samarbejde om sensorteknologi til bleer på plejehjem og dele ud af vigtige overvejelser, ny viden og erfaringer fra projektet.

Se inspirationsvideo om Wear&Care her.

Tilmeld dig her.

Digital understøttelse af plejen: Fra klassisk kaldeanlæg til samarbejdsplatform

Torsdag den 25. marts 2021 fra 14:00 - 15:00 stiller CareNet Digital skarpt på, hvordan vi gør ældreplejen smartere med digitale løsninger uden at gå på kompromis med et højt kvalitetsniveau.

Det gratis webinar henvender sig blandt andet til kommunalt ansatte på for eksempel plejehjem, og giver et indblik i, hvordan man ved hjælp af en enkel og let løsning kan sikre en individuel samt målrettet pleje af den enkelte borger, og samtidig lette driften.

I mødet med den enkelte borger er det vigtigt, at plejepersonalet har lettilgængelige og fokuserede informationer på borgeren. Derfor inviterer vi CARE-CALL inden for til en snak om deres kommunikationsløsning til plejehjemssektoren.

Løsningen er en app, der samler alle data på den enkelte borger i en lettilgængelig værktøjskasse - uanset om de genererede data stammer fra EOJ-løsninger, personalarmer, dørlåse, faldsensorer, samvær og så videre.

I værktøjskassen kan plejemedarbejderne således finde og lagre informationer om samtaleemner, kontaktoplysninger på pårørende, væskeindtag, aktiviteter og lignende.

Til webinaret møder du Flemming Lindberg Nielsen, product manager i CARE-CALL, og Susanne Vejlø, implementeringskonsulent i CARE-CALL. Sammen vil de introducere dig til CARE-CALL’s app-løsning og mission. Dernæst vil de guide dig igennem en brugercase om anvendelse af data i plejen.

Se inspirationsvideo om CARE-CALLs kommunikationsløsning.

Tilmeld dig her.

I løbet af webinarene vil der som altid være fokus på erfaringsudveksling, vidensformidling og best-practice. Under indlæggende vil Anders Lyck Fogh-Schultz, netværksleder i CareNet, facilitere virtuel videndeling og faglig refleksion blandt deltagerne samt give mulighed for at stille uddybende spørgsmål og give input til oplægsholderne.

Du får mulighed for at netværke og videndele med fagfolk og eksperter, der helt konkret har specialiseret sig og gjort sig erfaringer inden for webinarets fokuspunkt, hvilket giver dig en unik mulighed for at få den bedst mulige vejledning, så du på den baggrund selv kan foretage en faglig vurdering i dit arbejde med borgeren.

Det er gratis at deltage i alle ovennævnte webinarer. Vi glæder os til at åbne de virtuelle døre for jer alle, og håber at se så mange af jer som muligt.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.