Gå ikke glip af efterårets CareNet-Temadage. Vi har kogt viden og erfaringer fra kommuner, leverandører og udviklere ned til 2 faglige temadage med udgangspunkt i nutidige, relevante problemstillinger.
Se oversigt over kommende CareNet-Temadage her.
Siden slutningen på sommerferien har CareNet afholdt årets helt store konference for Velfærdsteknologi anno 2021 og senest temadagen om ’Træning og rehabilitering med velfærdsteknologi’ den 27. september med stor succes.
Før jul har vi yderligere to temadage på programmet, der både informerer og inspirerer dig om et væld af emner inden for velfærdsteknologiområdet, som vi glæder os til at byde velkommen til.
I denne artikel får du et overblik over de to temadage, som den kommende tid byder på, samt hvad du kan forvente af den enkelte temadag.
1. CareNet Temadag - Velfærdsteknologi på socialområdet (03. november 2021)
Er brugen af velfærdsteknologi anderledes på det sociale område end på for eksempel sundheds- og ældreområdet? Hvorfor og hvordan?
CareNet afholder temadag i samarbejde med CareNet-medlem Den Sociale Virksomhed under Region Hovedstaden. Vi sætter fokus på brugererfaringer, vidensbaseret dialog, teknologi-cases og erfaringsudveksling på området.
Vi præsenterer en række stærke oplægsholdere, der har stor viden om emnet, indgående kendskab til optimering af velfærdsteknologi samt fokus på brugeroptimering.
Målet for temadagen er, at deltagerne kommer hjem med ny viden og ideer til brug af velfærdsteknologi på socialområdet. Sammen styrker vi netværket og bliver nysgerrige på teknologiernes mange muligheder.
Hvor: Kommunikationscentret, Region Hovedstaden, Telegrafvej 5, 1. sal, 2750 Ballerup
Hvornår: 03. november 2021 fra 09:00 - 16:00
2. CareNet Temadag - Kan velfærdsteknologi bidrage til at reducere forbruget af antipsykotisk medicin hos borgere med demens? (17. november 2021)
Hvordan kan velfærdsteknologi anvendes som middel til at sænke forbruget af antipsykotisk medicin hos borgere med demens?
For mange borgere med demens får antipsykotisk medicin, og vi har derfor en stor udfordring i at sænke forbruget. Af den grund må vi tænke i nye løsninger - herunder velfærdsteknologi.
CareNet afholder temadag i samarbejde med CareNet-medlemmet Mapia. Vi sætter fokus på de udfordringer, der findes på demensområdet. Herunder mangel på personale, velvære og nedsættelse af medicin.
Udviklingen af velfærdsteknologi går stærkt, og der udvikles hele tiden løsninger og hjælpemidler, som kan understøtte og øge livskvaliteten for mennesker med demens og dermed understøtte processen mod at reducere brugen af antipsykotisk medicin.
Målet med temadagen er at give indbyrdes inspiration og mod til at prøve at gå nye veje – prøve at se mod velfærdsteknologien som en del af løsningen. Vi vil i løbet af dagen forsøge at besvare spørgsmålene:
- Hvordan kan velfærdsteknologi hjælpe til at sænke forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens?
- Hvordan sikrer vi personcentreret omsorg for vores sårbare borgere med velfærdsteknologi, og samtidig kommer i mål med en af de centrale pejlemærker i den nationale demenshandlingsplan?
Hvor: Health & Rehab Scadinavia, Bella Center Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300 København (mødelokale angives snarest)
Hvornår: 17. november 2021 fra 09:00-13:00
Du kan læse mere om programmer, priser og lignende samt tilmelde dig på de enkelte links under hver af temadagenes beskrivelser.
CareNet glæder sig til at åbne dørene for flere faglige temadage, hvor du kan søge inspiration og viden, som du kan bruge i din hverdag.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.