Staten bygger mere og mere, men kommunerne må holde igen

I de seneste år har staten sat sig på en større og større andel af de offentlige anlægsinvesteringer, mens kommunernes andel er faldet. Det viser en ny Momentum-analyse.

I 2016 stod staten for 46 procent af alle offentlige investeringer i bygninger og anlæg, hvilket er en stigning på 11 procentpoint sammenlignet med 2009, mens kommunernes andel er faldet med 11 procentpoint fra 49 til 38 procent i samme periode. Kommunernes samlede anlægsinvesteringer har ligget på nogenlunde samme niveau de seneste år, og udviklingen skyldes altså derfor hovedsageligt, at staten har øget sit budget.

Det er anlægsrammen, som hvert år forhandles mellem regeringen og KL, der sætter grænserne for, hvor meget kommunerne må bruge på byggeri og renovering. Kommunerne har selv vurderet deres samlede anlægsbehov i 2018 til 18,9 milliarder kroner, men må samlet set kun bruge 17 milliarder som en konsekvens af anlægsrammen. Skiftende regeringer har de seneste år ønsket at reducere kommunernes anlægsramme, og det er problematisk især set i lyset af, at de selv bruger flere og flere penge, mener KL’s formand Martin Damm.

- I regeringen plejer de jo at sige, at vi i kommunerne skal holde igen med vores anlægsinvesteringer, fordi de har ansvaret for, at de samlede udgifter ikke stikker af og overopheder økonomien. Men det klinger noget hult, når staten samtidig bruger flere og flere penge på byggeri og sågar øger deres andel af de samlede anlægsinvesteringer markant, siger Martin Damm.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, anerkender, at staten har øget sit anlægsbudget mere end kommunerne, men mener, at det også kommer kommunerne til gode i form af motorveje, jernbaner og andre statslige byggeprojekter.

- Som jeg ser det, skyldes det, at alle de investeringer, som staten foretager, langt hen ad vejen er noget, som kommunerne efterspørger. Og så skal vi huske, at det er kroner og øre, og ikke en procentuel fordeling, der afgør, hvad der bygges, og jeg vil glæde mig over, at der er skabt rum til, at man har så store anlægsbudgetter som aldrig før for både kommuner, regioner og staten, siger Jacob Jensen.

De samlede offentlige anlægsinvesteringer udgjorde i 2009 2,2 procent af BNP, mens det i 2016 var 2,8 procent. Det svarer til en samlet stigning på 13,3 milliarder kroner, hvoraf staten har brugt de 11,2 milliarder.

I Holstebro Kommune kunne borgmester H.C. Østerby dog godt tænke sig, at kommunerne havde haft mulighed for at øge deres anlægsbudgetter i samme tempo som staten. Her er man i gang med en omlægning af skolestrukturen, der betyder, at man går fra fem til tre skoler i Holstebro by og byggeriet af et nyt stort sundhedshus. Samlet løber det op i flere hundrede millioner kroner over byggeperioden.

Målet er at opnå effektiviseringer, og derfor er H.C. Østerby utilfreds med begrænsningen, fordi det kan betyde, at kommunerne ikke kan opnå effektiviseringer på driften.

- Det, vi alle sammen gerne vil, er at få nogle mere rationelle størrelser på vores institutioner og skoler. Derfor er det klart, at det klinger noget hult, når man hører, at staten øger deres andel, så den ligger betydeligt over kommunernes,« siger H.C. Østerby.

Netop effektiviseringer på driften er det primære mål med de store anlægsinvesteringer i Holstebro. Med sammenlægningen af de fem skoler til tre, regner H.C. Østerby med, at man sparer 10-12 millioner kroner. Penge, som vel at mærke bliver på skoleområdet og skal bruges til at hæve kvaliteten i folkeskolen.

Holstebro Kommune er ikke alene om at ville bygge for at opnå effektiviseringer. Det er et generelt ønske i kommunerne, siger KL-formand Martin Damm.

- Hvis vi bliver låst for meget, så kan vi jo ikke opnå de gevinster, som vi har brug for, for at få så rationel en drift som muligt og derigennem øge kvaliteten. Det er det, vi går på kompromis med, hvis vi ikke kan lave de investeringer, vi har brug for, siger Martin Damm.

Det anerkender Venstres finansordfører Jacob Jensen, men kommunerne skal ikke forvente en større anlægsramme, når der skal forhandles økonomiaftale med kommunerne til foråret.

- Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke er dårlige projekter, som kommunerne må udskyde på grund af anlægsrammen. Energirenovering og anlæg, der kan give en gevinst på driften, kan være en god idé, men det er en politisk vurdering, hvor meget der skal ligge det ene og det andet sted, siger Jacob Jensen.

Sanktioner og krise har flyttet andel til staten

Hvis man ser på kommunernes anlægsudgifter pr. indbygger siden 2009, er faldet endnu større, fordi der er kommet flere indbyggere i samme periode. Hvis man tager højde for befolkningstilvæksten, skulle kommunernes anlægsudgifter være 3 milliarder højere i 2018 for at have samme niveau som i 2009.

Professor og kommunalforsker på Det nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd (VIVE) Kurt Houlberg peger ligesom Jacob Jensen på, at størrelsen af de offentlige anlægsinvesteringer netop er et politisk forhandlingsspørgsmål, og at det er en del af forklaringen på, at staten har sat sig på en større andel de seneste år. Samtidig mener han, at udviklingen til dels kan forklares med den økonomiske krise og indførelsen af sanktioner.

- Efter 2011 fik den økonomiske krise for alvor konsekvenser for kommunernes økonomi, og det var også der, sanktionsregimet i form af budgetloftet ramte kommunerne. Det lagde en dæmper på det samlede kommunale aktivitetsniveau og ser også ud til at smitte af på den relative andel af anlægsinvesteringer, siger Kurt Houlberg.

Den økonomiske krise kan have fået regeringen til at prioritere en strammere styring med, hvilke investeringer der skulle foretages, og hvor det skete henne.

- Hvis man ser på det med centrale styringsbriller, så kan der i en krisetid godt være en vis fornuft i, at man har en højere grad af statslig prioritering. Man kan eksempelvis beslutte, om investeringer skal ske i Jylland eller på Sjælland. Det har man ikke samme hånd i hanke med, hvis beslutningerne skal tages i kommunalt regi,« siger Kurt Houlberg, der dog ikke mener, at borgmestrene skal blive bedre til at se på de samlede nationale investeringsbehov:

- En borgmester skal selvfølgelig fokusere på, hvad anlægs- og investeringsbehovet er i egen kommune. Som udgangspunkt skal og bør den enkelte kommune træffe sine beslutninger ud fra, hvad man ser af anlægsbehov hos sig selv uden at skele til, om der er større anlægsbehov i den anden ende af landet,« siger Kurt Houlberg.

Læs mere her

Kilde: Momentum