”Ville du kunne gøre en forskel” hedder videoen, der er blevet til i samarbejde med virksomheden Førstehjælp.com. Videoen af lavet af Jan Bue Laumark og Fie Lindholm Andreasen, som studerer oplevelsesdesign på AAU, og har lavet den interaktive kampagnevideo som en del af deres speciale. Videoen sætter fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp, og spreder et vigtigt budskab med stor succes:
- Vi kan se, at videoen bliver delt helt organisk over hele Danmark og diverse andre lande. Vi ser desuden, at det ikke blot er private, der deler den. Det er lidt sjovt at se andre brands tage videoen til sig for at dele budskabet, heriblandt TopDanmark og andre både små og store organisationer. Samtidig tegner der sig i de mange kommentarer på Facebook et billede af, at folk bliver berørte og får lyst til at opdatere deres førstehjælpskursus, fortæller Jan Bue Laumark og Fie Lindholm Andreasen.
Jan Bue Laumark og Fie Lindholm Andreasen er ikke længere studerende, men nu kandidater med en velproduceret og rørende film på CV’et, som de selv har idéudviklet og produceret. Brugerne er en aktiv del af videoen, der udspiller to forskellige scenarier samtidigt, som umiddelbart ligner hinanden, men som pludselig skifter spor til et skæbnesvangert øjeblik, hvor seeren skal vælge hvilket af de to scenarier han eller hun ønsker at se. De to studerende har målrettet produktet til brugerne og designet videoen med de værktøjer som deres uddannelse har givet dem gennem bl.a. konceptudvikling og teorier om oplevelser.
Kilde: AAU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.