25

.

August

2016

Sønderborg: Demenstiltaget ”Motion Sind Samvær” støttes med en mio. kr. af TrygFonden

Sidste år blev det estimeret, at Sønderborg Kommune havde ca. 1.500 borgere med demens. En prognose viser nu, at det antal vil stige til omkring 2.400 i 2040. Formand for seniorudvalget i Sønderborg Kommune, Preben Storm, udtaler:

- Vi oplever, som alle kommuner, at der er stadigt flere borgere, som får demens. Det øgede antal betyder, at presset på både menneskelige og økonomiske ressourcer vokser, og derfor er vi utroligt glade for donationen fra TrygFonden.

Bag donationen står TrygFondens lokale råd i region Syddanmark. Tiltaget er et led i TrygFondens arbejde for at støtte sårbare grupper. Beløbet blev overrakt ved et arrangement d. 10. august på Guderup Plejecenter.

- Den gør det muligt for os at iværksætte nogle initiativer, som hjælper de borgere, der har demens, men også deres pårørende, som har et stort behov for støtte i den situation, de er i, fortsætter Preben.

Projektets overordnede program består af to dele. Et fysisk træningsprogram for borgere med demens og deres pårørende, samt en modulopbygget uddannelse til de pårørende. Sidstnævnte gælder også for pårørende, der ikke tidligere har været tilknyttet projekt ”Motion Sind Samvær”.

Repræsentant for TrygFondens regionale råd i region Syd, Jens Iwer Petersen, udtaler om donationen:

- I TrygFonden arbejder vi for, at flere der befinder sig i en sårbar situation, kommer til at indgå i positive fællesskaber, som kan styrke deres trivsel og livskvalitet. Projekt "Motion Sind Samvær", som Kompetencecenter for Demens i Sønderborg Kommune nu sætter i gang, rammer plet på flere parametre: Demente borgere og deres pårørende får mulighed for fysisk aktivitet, og de får styrket deres sociale relationer og mentale velbefindende, hvilket kan hjælpe til at fastholde dem i et aktivt og meningsfyldt liv. Projektet er på den måde til gavn for både helbred, trivsel og livskvalitet, og det støtter vi gerne, slutter Jens Iwer Petersen.

Læs mere her

Få et overblik over TrygFondens donationer her

Sønderborg Kommune er medlem af CareNet.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.