Vi skal ikke overgive os til det internationale marked eller opfinde vores eget hjemmelavede system. Det mener smart by-eksperten Martin Brynskov:
Alle taler om smarte byer eller smart cities. Hvordan vil du definere begrebet?
For det første tror jeg, at smarte byer har en noget begrænset udløbsdato. Ret snart taler vi bare om byer. Det er, ligesom da vi gik fra hestevognen til biler. Byerne er jo smarte i forvejen. Smarte byer dækker over, at internet og mobilt internet kommer til byen. Netværkssamfundet rammer byen. Det ændrer fundamentalt den måde, vi laver by på. Det gælder sådan set også landet. Men da det er i byerne, at vi har problemerne og investeringerne, er det oplagt at tale om byer.
Udviklingen inden for smarte byer løber hurtigt. Kan du kort fortælle, hvor vi er nu?
Vi kan tale om en Smart City 1.0, der primært var drevet af tekniske standarder, og hvor energinettet optimerede vores adgang til data og gjorde vores byer smarte. Og så er der Smart City 2.0, hvor vi er nu. Smart City 2.0 er primært drevet af ledelsesstandarder. Nu skal vi til at finde ud af og tage stilling til, hvad der er smart, og hvad der er penge ud af posen. Vi skal tænke borgerne først. Hvad vil folk gerne have i deres by? Udfordringen i mine øjne er ikke at lave den smarte by, men at gøre det uden at ødelægge det, vi har.
Kilde: Dansk Standard
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.