18

.

May

2017

Skanderborg har fundet de vise sten til reduceret medicinforbrug

Sidste år i maj kom det frem der var store kommunale forskelle på, hvor meget antipsykotisk medicin, der bruges til dement patienter.

Dette kom frem i forbindelse med DemensDagene 2016. En undersøgelse fra Nationalt videnscenter viste at Skanderborg Kommune er den kommune i landet, der har lavest forbrug af antipsykotisk medicin.

Mens andre kommuner dengang medicinerede over 30% af de ældre demensramte, så var tallet kun 7,7%i Skanderborg.

Konsekvens af arbejdsmetoder

Det tal gav genlyd over hele landet. Og de følgende uger fik demenskonsulent i Skanderborg Kommune Lisbeth Hyldgaard at føle præcis hvor meget

- Jeg blev jo ringet op af journalister fra alle dele af pressen. Og andre kommuner ringede. Ret mange faktisk. De ville vide, hvad vi havde gjort for at reducere medicinforbruget. Men det vidste vi jo knap nok selv. Hvis vi besad de vises sten, var vi ikke klar over det, forklarer Lisbeth Hyldegaard

I Skanderborg Kommune var man ikke bevidste om at man kunne bryste sig af et af landets laveste forbrug af antipsykotisk medicin. Det lave forbrug var blot en konsekvens af Skanderborg Kommunens arbejdsmetoder, hvor ansvars- og rollefordeling er afgørende mener demenskonsulent Lisbeth Hyldegaard

Dørmodel og atlas

Lisbeth Hyldegaard har sammen med kollegerne siden fundet ud af, at Skanderborg kommunes ’dørmodel’, der synliggør ansvars- og rollefordelingen, er ret unik og derfor interessant for hendes kolleger rundt om i landet, hvoraf flere endog fysisk bankede på Lisbeths dør for at besøge Skanderborg kommune og tage ved lære.

Men også en analysemodel - et ’atlas’ - som Skanderborg kommune har lavet ud fra Tom Kitwoods demens-formel vakte opsigt.

Skanderborgs demensmodeller: Der er en plan

Demenskonsulent Lisbeth Hyldegaard og hendes tre kolleger i demensteamet i Myndighedsafdelingen i Skanderborg har ansvaret for at facilitere processer, supervisere og bevilge hjælpemidler og evt. flere ressourcer, hvis der kræves ekstra opmærksomhed på den enkelte borger med demens og dennes adfærd.

Hjælpen står dermed klar, når der er behov for den. Og rollefordelingen er klar: Det er altid en teamleder og en sygeplejerske, der lokalt har ansvaret for at reagere, når en demensramt beboers adfærd bliver så udfordrende, at mange andre ville ty til medicin.

Dernæst sættes en fastlagt plan i værk: En kollega screener borgeren og lave Marte Meo forløb og rådgiver dernæst leder, sygeplejerske og personalet. Den praktiserende læge og gerontopsyk inddrages efter behov. Men mellem lægen og kommunen er der en fælles forståelse af, at medicin i de fleste tilfælde er en dårlig løsning.

Læs mere her

Kilde: Magasinet Pleje

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.