Skal du være med til at kortlægge digitale løsninger til mental mistrivsel?

Mental mistrivsel er et stigende problem i befolkningen, men kan digitale løsninger være med til at vende udviklingen? Vær med til at gøre en forskel i et nyt projekt, der skal kortlægge digitale løsninger på området.

Fra 13,2 procent i 2017 til 17,4 procent i 2021.

Den mentale mistrivsel i Danmark har generelt set været stigende siden 2010. Her viste en undersøgelse af Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, at 10,0 procent af de 155.421 adspurgte personer oplevede mental mistrivsel. Et tal der siden er steget til 10,7 procent i 2013, 13,2 procent i 2017 og nu 17,4 procent i 2021.

Tendensen viser med andre ord, at den mentale sundhed i Danmark udvikler sig i en negativ retning. Og værre endnu så stiger procentpointene mere og mere for hver gang en ny undersøgelse udføres.

Specielt for unge i alderen 16-24 år er andelen af personer, der oplever mental mistrivsel som eksempelvis sorg, angst og depression, steget markant. I perioden fra 2017 til 2021 er andelen steget med 9 procentpoint, hvilket betyder at hele 27,8 procent af unge mellem 16-24 år er ramt af mental mistrivsel.

Især blandt de unge kvinder er mental mistrivsel et markant problem. Omkring hver tredje kvinde i alderen 16-24 år har således en lav score på den mentale helbredsskala. Til sammenligning har omkring hver femte mand i samme aldersgruppe en lav score på skalaen.

Øget fokus på teknologien som del af løsningen

Spørger man sektionsleder for innovation og digital transformation ved Teknologisk Institut, Martin Grønbæk Jensen, så kalder udviklingen inden for mental mistrivsel i Danmark på handling – også handling der rækker ud over en øget kapacitet i det offentlige behandlingssystem.

Ifølge ham bør man i højere grad kigge mod den teknologiske udvikling, som har været ganske betydelig på området over de seneste par år.

- De digitale løsninger er interessante af to grunde. For det første giver de mulighed for at tilpasse ydelserne meget mere specifikt til de konkrete behov og ikke mindst give borgerne mulighed for selv at vælge, hvad der giver størst effekt. Mange ydelser udbydes i dag på det private marked, hvor borgere selv kan vælge, hvad de vil bruge og betale for samt hvilke data de er villige til at afgive. For det andet gør digitale værktøjer det muligt at nå langt flere borgere for de samme penge og både have fokus på forebyggelse og behandling, fortæller han og fortsætter:

- For mig at se står vi lige nu på tærsklen til et nyt paradigme. De digitale løsninger er nu så mange og så modne, at der efterhånden er tale om et stort uudnyttet forretningspotentiale for mange tech-virksomheder, som vi virkelig bør se ind i. Der er et stort potentiale i en lang række løsninger, som vil kunne bidrage til at skabe værdi for mange flere borgere, skalere indsatsen mod mental mistrivsel og på den måde få mere værdi for de offentlige sundhedskroner.

Nyt projekt skal kortlægge digitale løsninger på området

For netop at sætte yderligere fokus på digitale løsninger til mental mistrivsel er Martin Grønbæk Jensen, som til dagligt gør sig ved Teknologisk Instituts center for innovation og digitalisering, gået sammen med instituttets center for robotteknologi i et nyt projekt.

Sammen vil de to centre nu kortlægge de forskellige digitale løsninger, der på nuværende tidspunkt findes inden for området.

- Vi opstarter nu et projekt, som har til formål at understøtte opbygningen af det danske økosystem i forhold til digital mental sundhed og udbrede viden om eksisterende aktører, løsninger og forretningsmodeller. Det sker med henblik på at styrke udviklingen og skaleringen af digitale løsninger, som kan mindske den mentale mistrivsel i Danmark, fortæller Martin Grønbæk Jensen og oplyser i samme forbindelse, at man lige nu er ved at arrangere to udviklingsworkshops, hvor man håber på at samle en række interessanter på området.

Til de to udviklingsworkshops inviteres offentlige aktører, tech-virksomheder og organisationer ind til at tegne fremtiden for digitale løsninger i forhold til mental sundhed.

Vil du deltage?

De to udviklingsworkshops foregår henholdsvis den 14. november i Odense og den 15. november i København. Og her leder Martin Grønbæk Jensen og co. efter deltagere, som ønsker at bidrage til kortlægningen af digitale løsninger til mental mistrivsel.

På de to workshops fokuseres der på digital mental sundhed og lægges op til en debat om, hvordan og i hvilken grad digitale løsninger til forebyggelse og behandling af psykiske problemer kan bidrage til at tackle centrale velfærdsudfordringer.

Formålet er at undersøge forskellige problemstillinger vedrørende fremtiden for digital mental sundhed. Der opstilles fremtidsscenarier for at kunne forstå, hvordan vores fremtidige verden kan komme til at se ud. Dette vil hjælpe til at skabe et voksende og kvalitetssikret miljø for udviklingen af digitale løsninger til digital mental sundhed.

Derudover afholdes der i starten af 2024 to netværksmøder i henholdsvis Aarhus og København, hvor Teknologisk Institut præsenterer resultaterne af kortlægningen og inviterer til offentlige problemejere og tech-virksomheder til debat om fremtiden for digitale mentale sundhedsløsninger. Datoerne for dette ligger endnu ikke fast.

Ønsker du at deltage? Så kan du hører mere og tilmelde dig ved at skrive til Uffe Holtum Hansen på uhh@teknologisk.dk.

Praktisk information

Odense:

Tirsdag den 14. november klokken 13-15:30 (Inkluderer frokost)

Teknologisk Institut, Forskerparken 10 F, 5230 Odense.

København:

Onsdag den 15. november klokken 9:30-12 (Inkludere morgenmad og frokost)

Talent Garden, Danneskiold-Samsøes Allé 41, 1434 København K.

Skrive til Uffe Holtum Hansen på uhh@teknologisk.dk for tilmelding.

-----

Overordnet om projektet

Projektet består af 3 faser, som alle involverer virksomheder og aktører i det danske økosystem inden for digital mental sundhed.

Udover at skabe værdi for virksomhederne gennem processen vil den afsluttende rapport danne grundlag for yderligere videndeling mellem virksomheder, overblik over aktører og løsninger og kunne anvendes til egentlige samarbejdsprojekter mellem for eksempel kommuner, organisationer og tech-virksomheder.

Fase 1: Kortlægning af aktører, målgrupper, løsninger/ydelser, rammevilkår og forretningsmodeller

Fase 2: Kvalificering af kortlægningen og virksomhedernes behov for fx sparring, finansiering, testmuligheder, kompetencer mv. i forhold til bedre at kunne imødekomme brugernes behov og skalere digitale sundhedsløsninger.

Fase 3: Netværk og videnspredning - Præsentation af rapport og cases samt videndeling med fokus på spørgsmålet; Hvad skal der til for at styrke markedet for at fremme digital mental sundhed og skalere digitale løsninger til gavn for flere kunder, borgere og brugere?