Det fremgår af Patient@homes nyligt udgivet slutpublikation.
Demente borgeres behov for pleje afhænger af skøn og observationer - det vil en ny teknologi, DEMOS-10 (DEMens Observation System) udviklet af BRANE ApS og evalueret i Patient@home, gøre op med.
Sensorplasteret kan lave døgnrytmemålinger, når det er placeret på borgerens ryg og dermed måle en borgers aktivitetsniveau minut for minut.
DE GLEMMER AT DE HAR PLASTERET PÅ
BRANES løsning er udviklet med udgangspunkt i et eksisterende sensorplaster fra virksomheden SENSE Innovation, der også deltager i Patient@home, som bruges til registrering af bevægelser under genoptræning. Første skridt var at udvikle plasteret, så borgeren kunne bære det uden gener.
-Vi bad 10 ældre bære sensorplasteret i 40 døgn, og ingen havde hudreaktioner eller sår. De glemte faktisk, at de havde sensorplasteret på, siger direktøren for BRANE, Jens Branebjerg, og tilføjer, at sensoren også er vandtæt, så den ikke påvirkes af, om borgeren sveder eller tager et brusebad.
Sensoren måler 10 gange i sekundet og lagrer data ud fra borgerens bevægelser. De data bliver herefter sendt krypteret via en mobiltelefon til en sikker database, hvorfra de kan aflæses.
Teknologien er blevet afprøvet på forskellige plejecentre med værdifuld feedback fra brugerne.
Kilde: Patientathome.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.