14

.

September

2021

Sansestimulering med tyngdedyner giver gode resultater hos borgere på psykiatrisk afdeling og med ADHD

CareNet-medlemmet Wellness Nordic arbejder til dagligt med forskellige tyngdedyner. Tyngdedynerne indgår ofte som en del af inventaret i for eksempel sanserum, og kan variere i både størrelse og vægt.

Derudover findes der forskellige former for tyngdedyner, der alle har forskellig effekt på borgerne. Fiberdyner giver for eksempel proprioceptiv påvirkning, mens ringdyner giver både proprioceptive og taktile stimuli afhængigt af, hvordan de vendes mod kroppen. Og det er vigtigt, da borgernes behov er meget individuelle.

Ringdyne giver fysisk og mental ro

Under indlæggelse på psykiatrisk afdeling afprøvede Stine forskellige tyngdedyner. Hun endte med at fungere bedst med en Sleepify Ringdyne på hele 8 kg, som hun både brugte i afdelingens sanserum og om natten i sin seng.

Stine oplevede hurtigt mere fysisk og ikke mindst mere mental ro. Hun sov bedre om natten, når hun havde ligget i sanserummet under ringdynen. Efter udskrivelse er Stine bevilget selvsamme dyne, som hun nu anvender hver nat.

Stine oplever, at ringdynen er nødvendig for hende for, at hun sover bedre, dybere og ikke vågner så mange gange som tidligere i nattens løb. Hun oplever, at hun nu vågner udhvilet, føler sig mindre angst og kan rumme mere i dagens løb.

Samtidig er hendes medicinforbrug faldet, og hun føler mindre angst. Visse angstanfald tager hun i opløbet, ganske enkelt ved at komme ind under dynen, som giver hende en form for tryghed.

Fiberdyne slukker for tankerne

Den unge fyr, Simon, som lige nu lever med forholdsvist nydiagnosticeret med ADHD, har været temmelig udfordret med hensyn til sin døgnrytme og galopperende tankestrøm.

Ved hjælp af sin ADHD-konsulent og bostøtte blev han vejledt omkring forskellige hjælpemidler, der skulle støtte ham i at opretholde en hverdag, der gør, at han kan passe sin læreplads.

I den forbindelse er Simon blevet glad for fiberdynen – en tung og lun dyne, som han oplever som sin ’bedste ven’, der ovenikøbet hjælper ham til at slukke for tankemylderet, der tidligere forhindrede ham i at falde i søvn.

Nu sidder han under sin fiberdyne i løbet af aftenen i sofaen og sover derefter med den i sin seng. Han oplever, at han falder hurtigere i søvn og vågner mere veludhvilet.

Fiberdyner og ringdyner

Charlotte Voetmann, demens- og neuropædagogisk konsulent, fortæller:

- Qua mit arbejde har jeg mange gode erfaringer med personer, som er kognitivt udfordret og derfor udtrættes hurtigt samt med deres brug af tyngdedyner. Min erfaring er, at en del borgere finder ro og får en bedre og dybere søvn ved hjælp af dynerne, som er med til at give en ’samlende’ oplevelse af kroppen, siger hun og fortsætter:

- Mennesker med demens eller psykiatriske lidelser kan let få en oplevelse af at ’miste sig selv’, hvorfor en tyngdedyne er et godt bud på bedre at kunne ’stabilisere sig selv’, håndtere humørsvingninger og evnen til at være til stede.

Ifølge Charlotte Voetmann er det forskelligt, hvilken type tyngdedyne den enkelte føler behag med. Nogle gange kræver det tilvænning, svarende til at man sover et nyt og fremmed sted.

- Mangel på søvn kan være med til at forværre de kognitive udfordringer den enkelte har. De gode antistresshormoner udskilles i hjernen under den dybe søvn og har en helende virkning på de slidte hjerneceller fra dagen forinden. Så det er ikke nok bare at få hvilet, også kvaliteten af søvnen er afgørende, forklarer Charlotte Voetmann og fortsætter:

- Uanset, hvordan vi arbejder med Snoezelen og sansestimulering, så er det ’hjælperen’, der gør forskellen. Det vil sige den ansatte eller den pårørende. Det er vigtigt, at vi betragter Snoezelen og sansestimulerende metoder på lige fod med alle andre behandlingsformer og ikke som aktivitet eller underholdning.

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefaling bør der anvendes Snoezelen og sansestimulerende metoder før, der gribes til medicinske behandlingsmetoder. Og kan man ikke undgå medicinsk behandling, skal der suppleres sideløbende med Snoezelen og sansestimulering som en integreret del af de pædagogiske tiltag og i plejen, så den enkelte får hjælp til et værdigt liv – uanset alder og diagnose.

Wellness Nordic er medlem af CareNet

Kilde: Magasinet Pleje

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.