Hud- og muskel-ledsansen er menneskets basale sanser, som ofte glemmes, når det kommer til velfærdsteknologi til borgere med demens, siger Charlotte Voetmann, demens- og neuropædagogisk konsulent, til Inmutouch.
- Vi har rigtig rigtig travlt mange steder med at aktivere syns- og høresansen, men vi glemmer de basale sanser. Efterhånden som man bliver tiltagende dårlig eller mere og mere udslidt på grund af de kognitive skader, så er det de basale sanser, vi først og fremmest skal arbejde med for at få ro på, siger hun.
Sansesimulering skaber adfærdsændringer
Charlotte Voetmann forklarer, at når sanserne ikke er i balance, opstår en ubalance i kroppen, som ses ved adfærdsændring, hvilket vi ofte forbinder med borgere med demens.
- Vi har folk, der begynder at råbe. Hvis folk råber, så er det jo et tegn på ensomhed, og man prøver at holde fast i sig selv. Men det er rent faktisk en muskel-ledsans, de selv stimulerer, fordi man måske ikke kan andet, siger hun.
Med sansesimuleringsværktøjer bliver det muligt at påvirke sanserne, så der igen opstår balance i kroppen, hvilket senere vil afspejle sig i borgernes adfærd, forklarer Charlotte Voetmann.
- Mennesker, der ikke får nok berøring, begynder at have svært ved at samarbejde omkring personlig hygiejne, bliver søgende, vandrende og begynder at skubbe folk væk. Det tillægger man ofte demenssygdommen. Det der er interessant, når vi begynder at stimulere hudsansen, er, at så begynder der at komme balance. Så udebliver nogle af de andre uhensigtsmæssige adfærd, siger hun.
Mød InmuTouch til ”Velfærdsteknologi anno 2019”
Inmu ligner en pude, men den stimulerer hud- og muskel-ledsansen gennem tryk og vibrationer. Derudover er den overtrukket med et blødt betræk, som gør det behageligt at sidde med den i hånden. Derfor er den velegnet til borgere med demens.
- De mennesker, der på en eller anden måde har en kognitiv skade som f.eks. demens, der kan Inmu være rigtig god, fordi dels kan de selv aktivere den, og de mærker, at der kommer en reaktion. Samtidig kan de selv sætte tempoet, siger Charlotte Voetmann og uddyber:
- Når vi begynder at arbejde med muskel-ledsansen, så holder de op med at råbe. Det er det, som er rigtig rigtig interessant i det her.
Besøg InmuTouch på deres udstillingsstand til konferencen ”Velfærdsteknologi anno 2019”. Der er kun få ledige pladser tilbage.
Kilde: LinkedIn.com
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.