16

.

April

2015

Så er vinderne af CareWare 2015 priserne fundet

Henholdsvis Robert ApS, HealthMap og Visuel Terapi.

I alt ni nominerede til de to priser pitchede den 15. april deres innovative idéer foran et dommerpanel af eksperter inden for innovation og sundheds- og velfærdsteknologi til året CareWare i Århus. I det nervepirrende, tætte felt af innovative, nye velfærdsteknologiske løsninger løb Robert ApS og HealthMap med hhv. CareWare 2015 Iværksætterprisen og CareWare 2015 Idéprisen, imens dommernes særpris gik til Visuel Terapi.

Iværksætterprisen gik til Robert ApS, en robot til genoptræning af muskler, sener, led og knogler, allerede mens patienten er sengeliggende.

Idéprisen gik til HealthMap, et online værktøj, der kan assistere mennesker med kroniske tarmsygdomme til en hverdag, hvor de selv kan tage styring med deres sygdom og på den måde undgå lægebesøg.

Særprisen gik til Visuel Terapi, et visuelt værktøj til behandling af post-traumatisk stress syndrom i form af en serie film i 3D, der arbejder med sanser og følelser for at nå ind til traumerne og angsten.

De tre vindende idéer kan nu se frem til et års arbejde med et mentorteam, som skal hjælpe innovatørerne til at få deres idéer gjort til virkelighed og bragt ud og gøre gavn i hverdagens sundheds- og omsorgsarbejde.

Læs mere

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.