Robusthedskommissionen: Sundheds- og velfærdsteknologi er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen

Sundheds- og velfærdsteknologien spiller en væsentlig rolle i Robusthedskommissionens nye udspil, der skal sikre, at sundhedspersonalet i fremtiden får mere tid til kerneopgaven. Se de vigtigste pointer her.

’Der er brug for gennemgribende forandringer’.

Sådan lød udmeldingen fra formand for Robusthedskommissionen, Søren Brostrøm, da kommissionen mandag den 11. september præsenterede sine 20 anbefalinger til konkrete tiltag, der skal sikre mere personale med mere tid til den borger- og patientnære kerneopgave på sundheds- og ældreområdet.

Ifølge Brostrøm ’kan vi ikke fortsætte ad samme sti, hvis vi også i fremtiden skal have et sundhedsvæsen og en ældrepleje, hvor medarbejderne har lyst til at være, og hvor borgerne møder personale med tid til dem’. Det fortæller han i forbindelse med præsentationen af de 20 anbefalinger.

Gode perspektiver for sundheds- og velfærdsteknologien i anbefalingerne

Den holdning støtter vi op om hos CareNet. Vi har gennemgået de 20 anbefalinger, og her er der specielt tre af anbefalingerne – i form af anbefaling seks, syv og otte – der skiller sig ud for det positive, når det kommer til sundheds- og velfærdsteknologien.

Overordnet set taler de tre ovenstående anbefalinger direkte ind i branchen. Der opfordres blandt andet til bedre brug af sundheds- og velfærdsteknologi, arbejdskraftsbesparelse og teknologiforståelse blandt medarbejdere. Og det vækker glæde hos netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Jeg må sige, at jeg overordnet set er rigtig godt tilfreds med en række af de anbefalinger, som Robusthedskommissionen her er kommet med. Ikke dermed sagt, at der ikke er rum til endnu mere fokus på sundheds- og velfærdsteknologier, men der er en række gode perspektiver i anbefalingerne – specielt perspektiverne i anbefaling seks, syv og otte, fortæller han.

Anbefaling 6: Der skal indføres et fælles princip om ’digitalt og teknologisk først’

Ud fra overskriften på anbefaling seks er det egentlig meget lige til, hvad anbefalingen drejer sig om. Ifølge kommissionen er der bred erfaring med, at det simpelthen går for langsomt med at udbrede og implementere teknologi, der frigør tid til kerneopgaven – og det til trods for, at der er meget innovation i det danske sundhedsvæsen.

Det skyldes blandt andet uklarhed om, hvad der skal løftes henholdsvis nationalt og lokalt samt manglende rammer for implementeringen, hvilket udgør en strukturel barriere. Derfor er anbefalingen, når det kommer til opgaveløsning på sundheds- og ældreområdet, at der tænkes digitalt og teknologisk – herunder sundheds- og velfærdsteknologisk – først. Det vurderes fra kommissionens side, at der er behov for en klar, fælles retning for implementering og brug af teknologi, og det er vi fra CareNets side enige i, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Digitalt og teknologisk først. Der er ingen tvivl om, at denne anbefaling er et absolut ’must’, hvis man vil nå i mål med at skabe et bæredygtigt dansk sundhedsvæsen. Specielt med fokus på de løsninger, der allerede virker. Det kendte udtryk;’VI behøver ikke altid opfinde den dybe tallerken, men derimod bygge videre på den viden, der allerede er’,passer meget godt ind her. Teknologien skal komme først og gerne teknologier, der allerede har vist, at de reelt har en arbejdsbesparende effekt. På den måde kan vi rykke udviklingen hurtigere, forklarer han.

Anbefalinger:

- Der skal politisk vedtages et grundprincip om ”digitalt og teknologisk først”.

- Der skal i fællesoffentlige aftaler fastsættes nationale krav om, hvilke opgaver der skal omfattes af et ”digitalt og teknologisk først-princip”.

- Fælles tværsektorielle mål for den digitale og teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet og på ældreområdet skal aftales.

- Teknologi og digitale løsninger skal være en integreret del af retningslinjer og vejledninger både lokalt og nationalt.

Anbefaling 7: Der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftsbesparende teknologi

I denne anbefaling sætter Robusthedskommissionen fokus på de teknologier, der allerede har vist en dokumenteret arbejdskraftbesparende effekt. Erfaringen er nemlig, at der findes en række strukturelle og organisatoriske barrierer for implementering og udbredelse af teknologi i dag. Der spændes, om man så må sige, ben i forhold til implementeringen af teknologier, der har vist reel effekt og værdi i praksis i forbindelse med eksempelvis testforløb.

Det skyldes ifølge kommissionen blandt andet problematikker i forhold til, hvor en given gevinst eller værdi af en teknologi slår ud. Er det eksempelvis kommunen, der betaler for en teknologi til en borger, men regionen der får gevinsten i form af en senere eller forhindret indlæggelse. Derfor lyder det i anbefalingen, at der skal foretages strukturelle ændringer, så der kan arbejdes med incitament på tværs af afdelinger og sektorer – herunder skal der tænkes i flerårige investeringer.

- Der er bestemt brug for en omstrukturering, der skaber incitament for implementeringen af sundheds- og velfærdsteknologier. Det skal give mening for alle parter at gøre brug af en teknologi. Det gælder både i forhold til de økonomiske perspektiver, hvor det på tværs af sektorer skal give mening for alle implicerede parter, men også i forhold til tidsaspektet i implementeringen. Det kræver ofte tid at implementere en løsning ordentligt, og det skal der være plads til. Fokus skal flyttes fra de kortsigtede løsninger til de langsigtede investeringer, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz.

Anbefalinger:

- Nye modeller for økonomiske strukturer på tværs af sektorer skal undersøges.

- Lovgivningen skal moderniseres, så den understøtter udvikling, anvendelse og implementering af datadrevet teknologi i hele sundhedsvæsenet.

- De juridiske rammer for deling af data og kendskabet skal styrkes.

Anbefaling 8: Digitale kompetencer og teknologiforståelse skal styrkes

Barriererne for implementering og udbredelse af teknologi skal nedbrydes. Det gælder også de barrierer, der skyldes manglende digitale kompetencer og generel teknologiforståelse blandt både ledere og medarbejdere på sundheds- og ældreområdet.

Kommissionen vurderer derfor, at der skal være mere fokus på teknologiforståelse på de sundhedsfaglige uddannelser, så fremtidens sundhedsfaglige medarbejdere er rustet til arbejdet med teknologi. Samtidig skal der bygges bro mellem det kliniske arbejde og behovet for nye teknologiske løsninger, mens ledere skal modtage kurser, der fremmer implementerings- og forandringsopgaver.

Anbefalinger:

- Der skal mere teknologiforståelse på de sundhedsfaglige grunduddannelser.

- Der skal udvikles stillinger, der kombinerer klinisk arbejde, forskning og udvikling af teknologi.

- Ledernes teknologiforståelse og forståelse for digital forandringsledelse skal styrkes.

- Sundhedspersonalet skal betrygges i behandleransvaret ved brug af digitale løsninger og teknologi i udredningen og behandlingen af patienter.

- Ligesom de andre anbefalinger, så er anbefaling otte et initiativ, som vi selvfølgelig støtter op under. Det er naturligvis nødvendigt, at vores sundhedsmedarbejdere er teknologiparate. Heldigvis ser vi allerede nu initiativer rettet mod et øget fokus på teknologier på de sundhedsfaglige uddannelser, og det skal der bare bygges yderligere på, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

- Ét er, hvad der anbefales fra Robusthedskommissionens side. Noget andet er, hvad der så helt konkret bliver gjort i praksis. Jeg håber, at anbefalingerne tages seriøst og tages til efterretning, så vi i fællesskab kan forbedre og skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen i Danmark, som er klar til fremtidens udfordringer.

Læs hele Robusthedskommissionens udspil her