7

.

January

2016

Region Sjælland er nyt medlem af CareNet

Regionsrådet i Region Sjælland har som del af en fireårig strategi for socialområdet valgt at have velfærdsteknologi og digitale løsninger som et prioritet indsatsområde i perioden 2013–2016.

Konsulent Stine Arent Larsen fra Region Sjælland fortæller:

- Socialområdet i Region Sjælland består af 14 specialiserede socialtilbud, hvis målgrupper er meget forskellige. Der er ca. 1400 medarbejdere på socialområdet, som geografisk spreder sig fra Rødby i syd til Nykøbing Sjælland i nord. Tilbuddene leverer specialiserede ydelser til borgere på social- og specialundervisningsområdet, bl.a. inden for det velfærdsteknologiske område.

- Region Sjælland er midt i en spændende tid, hvor tilbuddene for alvor skal have velfærdsteknologi under neglene, så at sige. Teknologier skal være en kendt medspiller i den pædagogiske praksis og hvordan bliver den så det? Hvordan skaber man et samspil mellem borger, medarbejder og teknologien, der har værdi for brugeren – både som borger og som medarbejder og ikke mindst som organisation? Det vil vi gerne blive klogere på i Region Sjælland.

- Vi har valgt at melde os ind i CareNet, da vi meget gerne vil dele vores erfaringer med afdækning og dokumentation i forhold til velfærdsteknologi og i det hele taget, hvordan man kan arbejde med teknologi i forhold til den enkelte borger. Det organisatoriske er en stor opgave i denne henseende, og vi er dog stadig i begynderstadiet, så er vi er bestemt interesserede i at høre, hvordan andre – både kommuner og regioner arbejder med det.

- Vi glæder os til at være del af CareNet-netværket – og ser frem til at møde andre kommuner og regioner til de kommende arrangementer - og ikke mindst en række spændende virksomheder.

CareNet byder Region Sjælland velkommen!

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.