Spørgsmålene kan være mange, når man forsøger at træde ind på et ukendt marked. Af samme årsag har Teknologisk Institut i regi af Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi udarbejdet et vidensudviklingsforløb til hjælp for danske virksomheder - blandt andre KR Hospitalsudstyr, der har fået kortlagt deres eksportpotentiale på det japanske marked.
- En typisk barriere for virksomheder ift. eksport er ikke-tilstrækkelig viden om de markeder, man har en ambition om at entrere, siger konstitueret centerchef Jørgen Løkkegaard fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi og fortsætter.
- Det kan være ift. de forskellige krav, der stilles til produkterne på markederne, eller en manglede viden om, hvordan man etablerer sig bedst muligt - om det er ved hjælp af søsterselskaber, distributører eller om man skal etablere sig selv i det pågældende land.
En nemmere vej ind
KR Hospitalsudstyr har i markedsmodningsprocessen taget udgangspunkt i deres OPUS 5-seng, der kan tilpasses den enkelte borger, patient eller afdeling.
- Dét, som det egentlig handlede om for os, var at finde ud af: Hvad er markedspotentialet i Japan? Hvad kan vi bidrage med med vores seng? Hvad mangler der, for at vi skal gå ind på det japanske marked? Og det er sådan set det, vi har brugt tiden på at finde ud af; at få et beslutningsgrundlag til at afgøre, om vi skal ud på det japanske marked eller ej, fortæller adm. direktør Liv-Janne Fiksdal fra KR Hospitalsudstyr.
KR Hospitalsudstyr har især nydt godt at det netværk, som innovationsnetværket gav adgang til.
- Der er ingen tvivl om, at vi har haft en nemmere vej ind på det japanske marked, fordi vi har vidst, hvem vi skulle gå til.
Nysgerrig efter at vide mere om det japanske marked og din virksomheds chancer på det? Så tilmeld dig CareNet-arrangementet "Eksport af sundheds- og velfærdsteknologi til Japan" den 15. juni 2016, hvor du kan få del i netværkets viden om eksportforberedelse og markedspenetrering til det japanske marked og bl.a. møde og lytte til erfaring fra adm. direktør Liv-Janne Fiksdal fra KR Hospitalsudstyr, Area Sales Manager Troels Holdt-Nielsen fra Guldmann og Senior Advisor Bendt Apollo fra Dansk Rehab Gruppe. Læs mere her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.