Egentlig havde det nystiftede RotoBed endnu ikke fået sat en Facebook-profil for firmaet op. Det blev dog hurtigt en nødvendighed, da et fransk facebook-site på få uger sendte den roterende plejeseng RotoFlex verden rundt.
Det skete, da sitet "Idées creatives" fandt en video, hvor den engelske forhandler demonstrerer sengen. Videoen blev klippet ned til et minut og tilsat lidt franske piano-toner, og få dage senere havde millioner været inde for at se RotoFlex sengen, og tusindvis af ansatte i plejesektoren og patienter med sklerose, Parkinsons og andre sygdomme havde kommenteret både video og seng.
RotoBed fik hurtigt sat en Facebook-side op og får nu ad den vej henvendelser fra USA, Sydamerika og mange andre lande.
Her i starten af juni måned har over 23,3 millioner brugere klikket på videoen med RotoFlex sengen, og flere end 13.000 har kommenteret og stillet spørgsmål om sengen.
Lewel Plus er medlem af CareNet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.